Previous Page  11 / 55 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 55 Next Page
Page Background

og udtalte Ønsket om, at Philip Schou vilde overtage

Fabriken.

Det var i 1868. Philip Schou var paa dette Tidspunkt

30 Aar. Med rige Evner, en mægtig Energi og stort Udsyn,

parret med den Ungdommens Optimisme, der bærer en

evnerig Mand over Vanskeligheder, forbandt han Evnen

til ved sin personlige Fremtræden i høj Grad at vinde Folk.

Paa dette Tidspunkt var han, der nylig havde opgivet

en Købmandsforretning i Bisserup, hvilken Virksomhed

ikke tilfredsstillede hverken hans Evner eller Anlæg, uden

Beskæftigelse. Fru Beck’s Henstilling til hans Hustru blev

derfor Indledningen til Forhandlinger, der i Løbet af kort

Tid førte til, at Philip Schou indtraadte som Medinteressent

og Medejer af Fajancefabriken. Dermed var Begyndelsen

gjort til denne Mands betydningsfulde og banebrydende

Arbejde i dansk keramisk Industri.

Philip Schou overtog altsaa Ledelsen af Fabriken.

For de Funktionærer, der havde virket under Fabrikens

Trængselsaar, var det som et Vidunder at se denne unge

og energiske Mand tage fat paa Sagerne og med legende

Lethed overvinde Vanskelighederne.

Og de var store og forskelligartede. Beck havde jo

nok nogen Kapital, Schou selv var heller ikke blottet for

Midler; men dette forslog dog ikke. Thi det blev ham

hurtigt klart, at Forholdene, som de var ude paa Christians­

havn, var uholdbare. Der maatte skaffes Udvej til en

virkelig rationel Fabriksdrift, der maatte skaffes en anden

Arbejdskraft, der maatte skaffes en anden Fabrik, og der

maatte skaffes Penge.

Med Penge gik det let; man henvendte sig til davæ­

rende Premierløjtnant i Flaaden,

Kofoed,

som hurtigt og

velvilligt lovede at sætte en Sum i Fabriken som Med­

interessent.