12 / 55
—
9
—
Men nu skulde Organisationen af selve Fabriken finde
Sted.
Ved Siden af Fajancefabriken laa der den Gang en
Tobaksfabrik, der tilhørte Fabrikant
E. Nobel.
Til denne
Mand henvendte Philip Schou sig og spurgte, om han
ikke kunde købe Tobaksfabriken til Udvidelse af Fajance
fabriken.
Nobel
var en velhavende Mand af den gamle Skole,
elskværdig, meget interesseret overfor Ungdommens Lyst
og Evne til at tage fat og i høj Grad vunden af Philip
Schou’s Personlighed. Paa Schou’s Forslag om at købe
Tobaksfabriken, svarede han — ifølge mundtlig Over
levering — følgende: „Det skal De saamænd ikke gøre,
kære Schou. Nej, ude paa Frederiksberg har jeg liggende
en anden Tobaksfabrik; dér er Plads og Rum nok for
Dem til at more Dem paa. Den skal De have, saa kan
jeg tage Deres lille Fabrik her“. — Paa Schou’s beskedne
Bemærkning om, at det kunde han slet ikke tænke paa,
da han ikke havde Kapital nok til at overtage en saa stor
Ejendom, som der her var Tale om — nemlig c. 10 Tdr.
Ld. — svarede
Nobel
: „Det skal De saamænd ikke bryde
Dem om, Schou, det kan vi sagtens blive enige om, for
jeg tror paa Dem“.
Og de blev nemt enige, og Philip Schou har hele sit
Liv igennem bevaret den største Kærlighed til og Taknem
lighed overfor den Mand, som af lutter uinteresseret Vel
vilje gav Fajancefabriken det økonomiske Grundlag, som
til syvende og sidst har baaret den over alle Trængsler