Previous Page  128 / 207 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 207 Next Page
Page Background

K A J F O L T M A R

»for at undgaa ald Vidtløftighed, Uleilighed og Omkostning, som

Proces og Rettergang medførte, men fornemmelig af Kierlighed

for hans afdøde Hustrue og Godhed for hendes efterladte Børn«

betalte 4.000 rdl. for boets bagergård på hjørnet af Borgergade og

Hjortelængen (nuværende Klerkegade).

Et halvt års tid efter gifter enkemanden sig igen; han betaler

kopulationsafgift til magistraten den 27. april 17448 og er da an­

tagelig blevet viet et par dage senere i Nikolaj Kirke. (Kirkebogen

er ikke bevaret for det pågældende tidspunkt). Hans anden hustru

hed Maren Davidsdatter Strahlendorph (Stralendorff), født ca.

1720 og datter af bagermester David Strahlendorph i København.

Med hende fik Colmetz 9 børn.9

Ved Maren Davidsdatters broder bagermester Casper Davidsen

Stralendorphs bryllup den 9. maj 1747 med Bodel Kirstine Busch

opvartede Andreas Adam Colmetz sammen med en anden svoger

bagermester Rasmus Sørensen med et langt bryllupsdigt,10 men det

er højst usikkert, om de to har forfattet visen, dertil er den for

upersonlig.

Endnu 8. august 1750 er Colmetz bager i Borgergade, men synes

nogen tid efter at have skiftet stilling, idet han den 1 1 . oktober

1 75 1 løser borgerskab11 som brygger med egen bryggergård i Råd­

husstræde nr. 125. Bryggergården, der lå mellem vinhandler Fride-

rich Barfreds gård og hattemager Daniel Krøyers hus, købte han

tillige med bryggerrettighederne af postkasserer, justitsråd Christen

Jensen Klarup, som havde arvet den efter sin fader Jens Christen­

sen, der havde haft gården siden 1 1 . juni 1707. Købesummen var

12.000 rdl., foruden tønderne, for hvilke køberen skulle give 2 rdl.

pr. stk. ved tiltrædelsen. Ved skødets udstedelse den 2. april 1 7 5 1 12

betalte Colmetz et afdrag på 1.000 rdl., medens hans kones sted­

fader bagermester Johan Johansen cautionerede for restsummen

11.000 rdl., der skulle falde til 1 1 . december termin samme år, og

128