133 / 207
V I L L A D S C H R I S T E N S E N
første gang hørte Niels Kjeldsens navn: »En Skrædderpige, der
arbejdede i mine Forældres Hus, nævnede det en Dag tilfældig
vis, og nysgerrig eller videbegærlig spurgte jeg om, hvem Niels
Kjeldsen var. I faa Ord fortalte hun da Historien om hans Kamp
og Død. Dette foregik engang i Halvfjerdserne, altsaa længe før
»Legenden« var bleven nedskrevet af Oberst Emil Madsen og højt
oppe i Jylland . . .«.2
Livet igennem følte Villads Christensen sig nær knyttet til sin
barndomsegn, og han skrev digte til dens pris, for eksempel »Nør-
bæks gamle Præstegaards Have« (1882) og »Genkomst til Jy l
land« ( 1 89 1 ) , hvori det hedder:
Men jeg kender dog bedst, og jeg elsker især
denne fattige Plet mellem Heder og Kær,
med en lerklinet Hytte til Husmandens Ly
og en Markvej til nærmeste By.3
Mange gange vendte Villads Christensen tilbage til Bjerregrav
- her skrev han bogen »København 1840-57« ( 1 9 1 1 - 1 2 ) .
I 1880 døde faderen, og Villads Christensen rejste da til Køben
havn og blev student i 1882. Året efter tog han filosofikum og i
1884 hebraikum. (Havde han påbegyndt det teologiske studium?).
I 1885 fik han bolig på Regensen, hvor det bevægede liv i de
politiske kampår optog ham stærkt og hvor opholdet i det hele
blev betydningsfuldt for ham.4
Hans studiefag blev historie, latin og engelsk. Hans studiefælle
redaktør Vald. Koppel skrev mange år senere, at han fra studenter
årene godt huskede Villads Christensen som professor Erslevs ynd-
lingselev, hvor han ved laboratorieøvelser over »Scriptores Rerum
Danicarum« og andre kildeskrifter viste en forbavsende skarpsin
dighed.5
133