134 / 207
B. T E N G N A G E L J Ø R G E N S E N
I 1888 tog Villads Christensen sin embedseksamen, og 1889 fik
han universitetets guldmedalje for prisopgaven »Danmarks For
hold til Sverige fra Freden i Knærød til Sveriges Deltagelse i Tre-
diveaarskrigen«. De tre professorer i historie E. Holm, Johs. Steen-
strup og Kr. Erslev udtalte, at Villads Christensen havde benyttet
kilderne med varsom kritik og med godt skøn, og at fremstillingen
var vel afrundet og tiltalende/’
April 1890 blev Villads Christensen arkivassistent ved det
nyoprettede provinsarkiv (landsarkiv) i Viborg, men funge
rede i Rigsarkivet, indtil arkivbygningen stod færdig i efteråret
1891.
For en arkivmand må det have været en såre interessant opgave
at være med at starte et nyt arkiv. Arkivalier fra hele Jylland
strømmede ind til Viborg. Sagerne skulle ordnes, registreres. Blandt
det indkomne registrerede Villads Christensen også et par rådstue
arkiver, ligesom han tog del i undersøgelser, som foranledigedes af
de daglige ekspeditioner, og, som provinsarkivar J. Jespersen ud
talte i 1896, udviste Villads Christensen flid, punktlighed og sam
vittighedsfuldhed.
I arkivet i Viborg fandt Villads Christensen i dombøger, ting
bøger m.v. stof til de mange afhandlinger, han offentliggjorde, især
i »Samlinger til jydsk Historie og Topografi«; men det er jo ikke
nok at kunne læse de gamle akter. Forfatteren må kunne skrive og
være i besiddelse af kombinationsevne og fantasi - netop egenska
ber, Villads Christensen ejede.
Vi har hans egne ord for hans syn på historieskrivning. Han
skrev i 1902: »Det er fortræffeligt, at enhver, der vil skrive Historie,
gaar til de oprindeligste Kilder, der kan faas - ja, for saa vidt
Historieskrivningen skal fortjene Navn af Videnskab, maa dette
forlanges som en aldeles uomgængelig Betingelse. Men dermed
er ikke alt gjort. Naar Materialet er indsamlet, begynder først
T34