135 / 207
V I L L A D S C H R I S T E N S E N
Historieskriverens
Arbejde, og saa bliver der Brug for alle de
individuelle Egenskaber hos Forfatteren, som rummes i Udtryk
ket om »Øjnene, der se«. Historieskriveren kan jo ikke nøjes med
at meddele Aktstykkernes Ordlyd; han skal netop udrede og klar
gøre, hvad Ordene betyder. Idet han ordner og samler, udskyder
og fremhæver, dømmer og vurderer, drager han
sin egen
røde
Traad gennem Stoffets forvirrede Labyrinth og leder ved den sine
Læsere derhen, hvor han vil have dem. Historieskrivningen er
altid mer eller mindre subjektiv. Alle gode Historiebøger har en
bestemt
Tendens
. . . Sagnene maa vige for Historien, selv Folkets
kæreste Minder maa man have Lov til at berøve det, naar man
kan give det noget sandere i Stedet for - og har Hjerte til at gøre
det«.7
Også i »Historiske Meddelelser om København« anstillede Villads
Christensen (i 1907) nogle betragtninger om historieforskningen,
der kuldkastede gamle forestillinger, »medens de nye Antagelser
brødes mod hverandre uden at kunne forliges . . . Der blev hver
Gang en lille sikker Viden til Rest, naar de gamle urigtige Fore
stillinger eller de nye uholdbare Hypotheser bukkede under for den
kritiske Prøve . . .«.
Villads Christensens emner er lokalforskning, gerne om en by
(Nykøbing M., København), gerne om større dele af Jylland, for
eksempel afhandlingen »De jyske Kirkebøgers Bidrag til Belysning
af Krigen i Jylland 1657-59«,8 men især om »sære« begivenheder
eller »sære« personer som tyveriproces,9 besættelse, hekseprocesser,
spådomme, spøgeri, trolddom. Som eksempler kan nævnes »Besæt
telse paa Rosborg« (Jy. Hist. og Top. 3, I I ) , »Hekseprocesser
fra Midtjylland« ( 3,VI), »Hvorledes en Hekseproces kommer i
Gang«, om en ulykkelig ildebrand i 1620 på Fyn, der bevirkede,
at to kvinder henrettedes for trolddom.10
A f andre afhandlinger kunne nævnes »En ulykkelig Spaadom«
: 35