238 / 587
K øben h avn s æ ldste Ø sterp ort
227
ninger langs hele Muren, og Taarnene blev efterhaanden
overflødiggjort.
Østerport i 1400-Tallet maa i sin Arkitektur have
været præget af Højgotiken og haft en spidsbuet Port-
aabning. Den synes oprindelig ikke at have været for
synet med Tag (se i det følgende), men troligvis har dens
øverste Del, lig Visbyportene, dannet en Platform med
et omkringløbende kreneleret Brystværn. Taarnet »Smør
hætten« derimod synes ifølge Navnet at have haft Tag-
»Hat«. (Jfr. Taarnene »Fars Hat« paa Kallundborg, Ny
købing og Bohus Slotte. Troels Lund, Herregaarde og
Slotte, 1904, S. 23).
VI.
De Kulturbrydninger, der i det 16. Aarhundredes før
ste Fjerdedel rystede Europa og affødte Reformatio
nen og Renæssancen, satte ogsaa sine Spor i Københavns
Befæstning. Ikke blot blev denne Tid Vidne til store Ny
arbejder ved Befæstningen, men fra nu af begynder først
de detaillerede Optegnelser, der giver en Undersøgelse
fastere Grund end de ældre Kilders vage Fremstilling.
Indtil 1536 var det B o r g e r s k a b e t , der havde Ret
og Pligt til at befæste Staden, en Opgave, hvori det af
og til var blevet understøttet af Stadens Herrer, Bisperne
og Kongerne. Derfor er det i Stadens Regnskaber fra
hin Tid, vi finder de fleste Kildesteder om de nye Ar
bejder til Fæstningens Udvidelse og Forbedring. »Magi
stratens Vedtægtsbog« i Raadstuearkivet indeholder bl. a.
Optegnelser om Fæstningsarbejder i Aarene 1505—32.
(O. Nielsen: Kbh. Dipi. I. 254 fg.). Dens allerførste Ind
førsel gælder netop Østerport, saalydende: »Anno domini
md quinto (1505) tisdaghen nestfore sancti Bertholomei
dag pa Køpnehaffuen raadhwss for eeth siddende raad
. . . giorde Jeppe Nielsen radman rægenskab for hwess
deell, som han pa byes vegnæ haffde vdtlagdt oc kostet pa