236 / 587
K øben h avn s æ ldste Ø sterp ort
225
passer paa Østergade
2 2
, hvis Nordskel ogsaa flugter
med de to Nabogrundes. Her maa altsaa den Gang have
ligget et anseligt Jorddige i Retningen Vest—Øst, en Vold,
der sandsynlig har naaet i Øst til Muren i Nærheden af
dennes Afslutning. Thi Slottets ældgamle Hushave, for
hvilken nævnte Dige dannede Sydgrænsen i denne Pe
riode, bestod for en Del af lavtliggende, sumpige og til
dels vandfyldte Enge, hvor Palisader paa en lav Vold
dannede et tilstrækkeligt Værn. Dette Bykvarters ældste,
interessante Topografi ligger dog udenfor nærværende
Emne.
De to nævnte Gaarde paa Østergade, Knardrup Klo
sters og Hr. Jost Pedersens, skønnes herefter at være hen
holdsvis Nr. 24 og 20, men noget bestemt vides ikke.
Om Karakteren af Bymuren fra Vingaardsstræde
til Grønnegade ved man selvsagt meget lidt. Den c.
10
Fods (over 3 m) Opfyldning, der de fleste Steder
langs denne Linie dækker det oprindelige Terrain,
hvorpaa Murens Fundamenter vil være at søge, danner
en lovlig Hindring for en systematisk Undersøgelse i
det nu tæt bebyggede Kvarter. Og antagelig er Murens
Nedbrydning i 1500-Tallets første Halvdel sket saa ratio
nelt — man havde god Brug for det kostbare Bygnings
materiale — at der ikke kan ventes Fund af særlig op
lysende Art. Men lignende middelalderlige Fæstnings
mure findes heldigvis enkelte Steder i Norden endnu saa
godt bevarede, at vi af dem kan danne os et Billede og
saa af Københavnsmuren. De anseligste Forbilleder bli
ver Vordingborg, Hammershus og Visby. Slotsmuren ved
Vordingborg kan ved Gaasetaarnet spores at have været
c. 9,1 m høj og med en Tykkelse ved Jorden af c. 1,5 m;
Ringmuren om Hammershus er c. 1,25 m tyk og ind
til 9,5 m høj. Visbymuren, c. 3500 m lang og i 1710
endnu med 42 Taarne, er opført i 2 Tempi i Løbet af det
13. Aarhundrede, et storslaaet Bevis paa Hansestadens