239 / 587
228
K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
t h e t b o l w e r c k v d e n
0
s t h r e p o r t , tha bleeff byen
hanum skylligh ther aff XIII marck VI skilling oc I alb.
Thette forscrefne kommer almwen till.«
Desværre nævner Indførslen intet om Karakteren af
dette Udenværk. Men B o l v æ r k er sikkert nok et Ord af
nordisk Rod og betyder Plankeværk, Palisadeværk. Trolig
har man alt fra Normannernes Tid brugt at anbringe
stærke Palisadeværker foran Portene, og Bastionerne har
da arvet baade disse Værkers Plads og Navn. Maaske har
man beklædt de ældste Bastioner med P lanker og derved
givet Anledning til Navnets Overførelse. Men hvilken end
Grunden har været, vist er det, at det nordiske Ord brød
ind i alle de europæiske Sprog. I det 15. Aarh. kom det
frem iTysk som »Bollwerk« (Grimm: »Deutsches W örter
buch«: »Bollwerk«. »Dieser Ausdruck scheint erst die
Kriegskunst des 15. Jah rhunderts einzuführen; aus dem 14.
ist kein Beispiel zur Hand«). Paa Engelsk kaldtes Bastion
for »bulwark«, paa Russisk: »bolverk«, Polsk: »bolwark«.
Paa Fransk omdannedes Ordet til »boulevard«, paa Ita
liensk blev det til »baluardo«, Spansk: »baluarte«, Latin:
»bolevardus« (forekommer først Aar 1483) o. s. v. Til
Norden naaede de runde Udenværker først i Begyndelsen
af det 16. Aarh. Da imidlertid Ordet »Bulværk« kun
lidet var skikket til hos Nordboere at vække Begrebet om
en jordfast Skanse, foretrak man her det i F rankrig op-
staaede Ord Bastion (af Bastille, o: et lille Hus). Udtalt
som »Postej« vakte dette Ord just Erindring om noget
rundt, fast og mørkladent, og denne Benævnelse holdt
sig derfor haardnakket i det 16. Aarh., om end indfor -
skrevne Bygmestre nok saa meget kaldte Bastioner for
»Bollwerk«. Ifølge disse Bemærkninger (af Troels Lund:
Dagligt Liv i Norden i det 16. Aarh., Herregaarde og
Slotte, 1904, S. 19) maa nævnte »Bolwerck« udenfor Øster
port have været et Palisadeværk, udforet med Jord og
af en rundagtig Form omtrent saaledes som det er vist
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER