245 / 587
234
K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
var lagt saa langt ud, at der var et Stræde mellem den
og Muren, hvilken nævnes her sidste Gang og kort efter
maa være nedbrudt. Det er altsaa et topografisk Billede
af stor Interesse, Dokumentet viser os (Skøde paa Vin-
gaarden udstedt ved Skiftet efter Rigshovmester Mogens
r
Gøye til hans Svigersøn Movrids Olsen (Krognos) til Bol-
lerup. O. Nielsen: Kbh. Hist. og Beskr. I, S. 264). For
tid og Frem tid staar her tegnet i en skarp Diskordans-
Linie. At det er Christian IIFs Vold, her er Tale om, skøn
nes af følgende: I Frederik I ’s Tid siges Københavns Fæst
ningsmure at være bievne styrkede ved en indvendig
Jordvold. Hans Mikkelsen kunde saaledes 1530 skrive til
den landflygtige Christian II, at Københavns Indbyggere
»endnu daglig bygge paa deres Volde«, og at de have for
højet Volden inden udi Byen saa høj, som Muren er høj
til, hvorved Vandringen ovenpaa Volden er bleven 16
Alen bred. (Allen: Breve og Aktstykker, I, 594). Disse
Voldarbejder spores i Dokumenter, der nu siger »Vold«,
hvor det tidligere hed »Mur«. 1528 nævnes en Jord paa
Rosengaarden »norden optill byes stræde, som løuer till
w o l l e n , och østen op til thet stræde, som løber til Clare«.
Ligeledes nævnes en Jord paa Rosengaarden »sønden for
Byes w o l d h « (Magistratens Vedtægtsbog). I denne Egn
nævner Jordebogen 1496 tydelig »Mur«. Her er altsaa i
mellemliggende Tid sket en Forandring, om end Hans Mik-
kelsens 16 Alen bredeKørebane paa Volden turde være en
Overdrivelse. Mange Steder, hvor der laa Bygninger i
Murens Nærhed, maatte man sikkerlig lempe sig efter
Forholdene. Men i Egnen om Østerport sporer man intet
til Frederik I ’s Værk. Her nævnes — i ovennævnte Skøde
K
— »Volden« første Gang 1546, et Aarstal, der i høj Grad
passer med Christian IIFs Befaling til Fæstningsarbej
der 1539 og følgende Aar. I denne Periode maa Ø s t e r
p o r t f r a s i n a a r h u n d r e d g a m l e P l a d s i n d e i
Ø s t e r g a d e v æ r e f l y t t e t u d p a a K o n g e n s Ny
t o r v .