250 / 587
K øb en h avn s æ ldste Ø sterp ort
239
illustrerer. Med sine Blændinger i de takkede Gavle og
med sin Cirkelrose bærer det massive Porttaarn endnu
Gotikens Præg. Til Forstaaelse af dets Bygningsmaade
skal anføres en kort Beskrivelse af det s a m t i d i g e i
1854 udgravede Nørreports ydre Porttaarn (efter G. F.
Lassen: Københavns Befæstnings-Historie, 1855): »Ved en
j Sommeren 1854 foretagen Udgravning af den saakaldte
Ahlefeldts Bastion stødte man paa Ruinerne af en fir
kantet, af store røde Sten opført Bygning. Da Ruinerne
blev mere udgravet, viste det sig tydelig at være en af
den addre Nørreports to Portbygninger. Hele Bygnings-
maaden, Murskifterne, den brudte Kant i Portaabningen
etc. tilhører ganske Midten af det 16. Aarh.« »Dette ældre
Nørreports ydre Taarn, som maa formodes at være op
ført af Ghr. III 1540, havde en Længde af noget over 19
Al. og en Brede af lidt mere end 13 Alen, Størrelser, der
vel ville svare til respektive 20 og 14 Alen Datidens Maal.
Det nederste af begge Sidemurene var Kampesten; det
øvrige bygget af de dengang alm. store, røde brændte
Sten. Oven over Porten var den sydlige Mur 1K Al. tyk,
den nordlige og østlige derimod 2 AL, hvilket Maal den
vestlige (ombygget i Renæssance) sandsynlig ogsaa har
haft.« Til disse Lassens Oplysninger skal tilføjes, at Mur
skifternes Højde var 4 Tommer, og Forbandtet viste ude
lukkende Løbere. Portaabningens Bredde var anselig —
6 lA
Alen, og Hvælvingen bestod af en 1^ Stens noget flad
Rundbue med en 1 Stens Forstærkningsbue over de m id
terste 5 Alens Spændvidde. Takket være de konstante
Forhold ved Nørreport, hvor den forhøjede og udvidede
Vold holdt samme Linie indtil Sløjfningen i forrige Aar-
hundrede, kunde dette og lignende Fund af ældre be
varede Fæstningsværker her finde Sted, men ikke saa
med Østerport. Som det skal ses i det følgende, nedbrødes
dens Mure allerede i det 17. Aarhundrede. Om de under
Christian III anlagte Voldes og Graves D i m e n s i o n e r