248 / 587
K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
237
tung der Mauer hinter dem Walle ergab sich das, was
man später »Zwinger« nannte: ein der Vertheidigung
geeigneter R a u m z w i s c h e n z w e i M a u e r n von
denen die hintere als Hauptmauer anzusehen und höher
ist, die vordere niedriger«, og videre: »Wann für diesen
R a u m z w i s c h e n b e i d e n M a u e r n die Bezeich
nung »Zwinger« aufgekommen ist, lässt sich schwer
fest stellen, offenbar erst ziemlich spät.« Saavidt Essen
wein. Det betyder altsaa ikke Taarn, men betegner
den Situation, der fremkommer ved to s i d e l ø b e n d e
B e f æ s t n i n g s l i n i e r s I n d k r e d s n i n g a f et
m e l l e m l i g g e n d e Ar e a l , hvad enten et saadant
Anlæg løb hele Fæstningen rundt eller blot dannede
et nærmere begrænset Udenværk. Men en slig Situa
tion fremkom netop ved Christian III’s Voldanlæg
udenfor og langs med den ældre Linie; denne blev vel
efterhaanden sløjfet, men flere Steder, som ved Po r
tene og ved Klara Mur fandtes Dobbeltvold med mellem
liggende »Dvenger«, Begyndelsen til de senere Bastioner.
Denne Situation forklarer Udtrykket »hvor vid og hvor
bred samme Dvenger skal være« (se Instruksen), der
passer mindre godt for et Taarn. Indirekte bekræfter
ogsaa nævnte Dokument, at det drejede sig om et langt
betydeligere Arbejde end blot et Taarn med udenfor lig
gende Grav. Alle Kronens Bønder, Stiftstjenere, Kloster-,
Cannike-, Vicarie-, Præste- og Kirketjenere (Reformatio
nens Konsekvens) tilsagdes til selv at møde eller lade
stille for sig til dette Arbejde, til hvilket der forskreves
over 150 Hjulbøre, 100 Hakker, 160 Spader og 200 Skovle.
Her var altsaa Tale om et meget betydeligt Voldanlæg.
Der nævnes »Bøge- og Ege-Tømmer til Broer til at fare
over Graven paa«, samt »Kampesten til Fundament til
samme Dvenger«, men hverken Mursten eller Kalk, hvil
ket havde været nødvendigt til et Taarn. Til Slut nævnes
»den rette Bro og Vindebro, som skal være udenfor