246 / 587
K øben h avn s æ ldste Ø sterport
235
At en Flytning har været paatænkt allerede i Frede
rik Fs Tid, er sandsynligt; thi Magistratens Vedtægtsbog
nævner 1529: »Hans van Ryen fick en jordh ligendes h o s
Ø s t r e p o r t h for VF (600) Mark«. Denne betydelige
Grund maa selvsagt søges u d e n f o r Porten og er sand
synlig en Del af det Areal, hvorpaa den nye Port og Vold
senere blev anlagt. Hans van Ryen var foruden en for-
muende Købmand (1525, 17. Febr. nævnes han som »01-
dermandt i køpmande lagidt her i Købnehaffn«. Kbh.
Dipi. I, 233) tillige en virksom Fæstnings-Entreprenør.
Han havde bygget »Skansen udenfor Køge Barfred« (Løn
gangstræde), »en Skanse udenfor Vesterport«, samt »de
Skanser og Taarn, som er mellem Vesterport og Jermers
Taarn«. Det var for sidstnævnte Arbejde, han i Stedet
for Penge, som den da fattige Stad havde lidet af, overtog
den værdifulde Grund, et Areal, hans Erfaring vel viste
ham, snarlig maatte blive et godt Aktiv som den nødven
dige Basis for den Forbedring af Østfronten, Tidens ud
viklede Krigsteknik fordrede.
Hvor haa rd t det kneb for Borgerne at betale de i
1520erne og 30erne betydelige Befæstningsarbejder, viser
ikke blot de store Grundafstaaelser af Stadens Jord til
Kreditorerne, men ogsaa, og særlig, Borgernes Appel til
den endnu katolske Gejstlighed. Ved Pinsedagstid 1530
tillod Biskop Joachim Rønnow, at Borgemestre, Raad og
menige Indbyggere i København til Hjælp til Stadens Be
fæstning maatte erholde 600 Lod Sølv til Laans af vor
F r u e K i r k e s K l e n o d i e r at tilbagebetale inden sex
Aar (Kvittering af 2. Juni 1530). (Knudsen: Joach. Røn
now, S. 48. Lassen: Kbh. Befæstningshistorie, S. 9, 90.
Rørdam: Kbh. Kirker og Klostre, S. 31). 1534 ydede Vi-
kariernes Altre i Frue Kirke, ialt 18, et halvt Hundrede
Mark til Hjælp til den Vo l d , »som gjordes samme Aar«.
Det har troligvis været en fortsat Voldbygning indenfor
16
*