247 / 587
236
K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
eller i Linie med den gamle Mur; thi til store Nyanlæg
har der ikke været Raad.
Efter den ulykkelige Belejring 1536, hvorved Chri
stian III indtog København, sikrede denne Konge sig et
Slags Enevælde i Befæstningsspørgsmaalet, som det hed
der i Overgivelsesdokumentet: ». . . dog wille Wj (o: Kon
gen) sielffuer were Kiøpnehaffnns Stadt met syn Befest-
ning megtiig mett hues Skøtth, Krudt, Lodt och andre
Kriigs Tilbehøring, som vdj Kiøpnehaffnn er eller were
kand«. (Kbh. Dipi. I, S. 387).
De store Fæstningsarbejder under denne Konge
gjaldt først og fremmest Østfronten fra Nørreport til
Bremerholm, hvor der langs hele Strækningen anlagdes
en s a m m e n h æ n g e n d e V o l d l i n i e , de fleste Ste
der et Stykke udenfor den gamle Befæstning. At Arbej
det, der paabegyndtes 1539 og fortsattes følgende Aar,
var forud planlagt og vel overvejet, ses af en kongelig
Instrux af August førstnævnte Aar, hvori det bl. a.
hedder: »Item skulde Borgmestrene Poul Hansen og Oluf
Skriver undervise Voldmesteren, og udvise og udmelde
ham, hvor vid og hvor bred samme D v e n g e r og
G r a v e skal være, og tillige V o l d e n og al samme Byg
nings Lejlighed, eftersom Kongelig Majestæt dem selv til
forn udi Cantslerens og Melchior Rantzaus Overværelse
undervist og befalet har.« (Lassen: »Københavns Befæst
ningshistorie«, 1855, Bilag
8
).
Da Betydningen af Ordet »Dvenger« er blevet mis-
forstaaet, og samme Ord netop giver Nøglen til For-
slaaelsen af det hele Anlægs K a r a k t e r , skal her frem
sættes den rigtige Forklaring. Lassen oversætter Side
10
»Dvenger, Zwinger, de i en Fæstnings Vold eller Mure
indbyggede Taarne, der ogsaa ofte tjente til Fængsel«.
Hertil slutter ogsaa en senere Forfatter sig (B. Liisberg:
GI. Kbh. 1901, S. 126). Men Dr. Essenwein udtaler (Die
Kriegsbaukunst, S. 192) følgende: »Durch die Errich-