249 / 587
238
K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp o rt
Runddelen over Graven«. Dette viser, at Hovedarbejderne
i 1539 er foregaaet midtvejs mellem Nørre- og Østerport
udenfor St. Klara; thi i et andet Dokument nævnes samme
Aars 1ste Maj en Raadstuesamling »fore merckelige Æ rin
de Skyldt, som Staden anrørendes wor, oc besynderli-
gen om thend ny Graff oc Rundell, som wden fore Klare
Rundeli giøres skulde, huilket the alle sammen bewilgeth
oc sambtyckte« (Kbh. Dipi. I, 395). Kongen bestemte
saaledes selv sin Fæstningsplan, men maatte søge Borger
skabets Samtykke til at realisere den paa Stadens Grund.
Klara Kloster var faa Aar før ved Reformationen tilfaldet
Kongen, der saaledes lier fik fri Hænder til de store
Forandringer ved Volden, som den projekterede Rund
del, Forløberen for Christian IV’s »Klara Skanse«, her
medførte. Den ældre Klare Runddel vil det føre for vidt
her at omtale. Men de i 1539 nævnte Arbejder turde have
Betydning som Tidsfæstning for Ø s t e r p o r t s F l y t
n i n g , der maa være foregaaet i de nærmestfølgende Aar.
Hermed passer i hvert Fald den Omstændighed, at Vold-
arbejdet 1543 var naaet til Strækningen mellem Østerport
og Bremerholm. I Brev af 29. November (St. Karine
Dag) skriver Christian III til Eske Bilde: »Sammeledes
bede vi Eder endnu og begiærer, at I aldeles ingen Flid
og Umage sparer, at de Volde og Befæstninger m e l l e m
Ø s t e r p o r t og B r e m e r h o l m maa blive færdige,
overveiende hvad Magt derpaa liggende er, det Gud for
byde at Noget paakommer« (Lassens Befæstningshisto
rie, S. 14). Desværre tier Kilderne om selve Arbejderne
ved Østerport og dennes Opførelse, men forannævnte, Aar
1546 udstedte Skøde paa Vingaarden viser, at Volden da
har løbet langs nuværende Kongens Nytorv, og Porten
maa da have været flyttet til det Sted, hvor den ses paa
det ældste Bykort (c. 1590), og opført i den Skikkelse,
Braunius Prospekt over »København fra Søsiden 1587«,
samt Prospektet fra 1595 over »København set fra Øst«,