254 / 587
K øb en h avn s æ ldste Ø sterp ort
243
Walkendorf-Bogen »til Østerport« lader formode, at den
store Runddel Nord for Porten ogsaa er anlagt af Walken -
dorf i den Skikkelse, som Originalkortet viser, om end
der til Støtte for Portforsvaret allerede i Christian IIFs
Tid niaa have ligget en (mindre) Runddel.
Det siges udtrykkeligt, at Walkendorf opførte »Skanse
og Hvælving og Mur i Nørreport« (man mener alminde
lig, at det inderste Porttaarn skyldtes ham), men om Øster
port paa den Tid tier Kilderne. Af Braunius Prospekt
(1587), samt af nævnte Kort, ses det, at her, som ved
Nørreport, har været to Porttaarne. Dette bekræftes di
rekte af en Regnskabsnotits. 1604 (inden Chr. IV’s nye
Anlæg var begyndt) betales Hans Jensen Muremand for
at have »opmuret og forfærdiget en Hvælving udi den
i n d e r s t e Ø s t e r p o r t her for Københavns By« (Las
sen: Kbhs. Befæstningshistorie, S. 13, Note 1).
VIII.
Københavns Befæstningshistorie under Christian IV
præges — i Modsætning til Frederik II’s Periode — af at
være et Anliggende, der saavel i Projektering som i Ud
førelse koncentreres i Kongens Haand. »Den Vold, Vi
selv har bygget«, var et Udtryk, Kongen med Rette kunde
benytte. I Egnen om Østerport var 1607 det Aar, der
satte Skel mellem Fortiden og den nye Epoke. Indtil da
foretoges kun mindre Arbejder til Forbedring af det be-
staaende. Efter den Tid fremstod et Voldanlæg efter nye,
moderne Principer. 1602—03 omtales et »Regelværk« i
Østerport, paa hvilket der skulde lægges Krudt. 1603 a r
bejdes paa en Trappe, som skal gøres op til Volden ved
Mynten (det gamle St. Klara Kloster) her udi Byen, at
slæbe Grovstykkerne op paa samme Vold (Oberst E.
Madsen: Skydninger uden fjendtligt Formaal i og ved
København. Hist. Meddelelser
1
. Rk.,
6
. Bind, S. 189).
Af de kongelige Rentemester-Regnskaber kan man