253 / 587
242
K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
rede over de paabudte Fæstningsarbejder, er forstaae-
ligt. Thi Københavns stigende Betydning som Basis for
Rigets efterhaanden betydelige F 1a a d e medførte, at
Stadens Forsvar gradvis udviklede sig til et k o n g e l i g t
R i g s a n l i g g e n d e . Allerede Frederik IFs Opførelse af
den imponerende Reberbane (1566) og det store Sejlhus
(1579), begge paa Bremerholm, understregede, hvor det
fremtidige Brændpunkt for Forsvaret vilde være at søge.
Det var Ø s t f r o n t e n , fra Nørreport til Bremerholm.
der i hine Aar først og fremmest udbyggedes efter de
nyeste Forsvarsprinciper — en svær Jordvold udvendig
forstærket med et Glacis af Mur- eller Kampesten. Og
Borgerne maatte endnu trække Hovedlæsset ledet af
Adelsmanden Christopher Walkendorf, der ved Ofre af
Tid og Penge viste sig som Stadens første Borger. Et
Pergamenthaandskrift i Raadstuearkivet er et bevaret
Minde om Walkendorf s Fortjenester. Det melder bl. a.:
»Anno 1581 haver han ladet begynde ved Nørreport at
sætte Volden om til Ø s t e r p o r t med store Kamp og
ladet færdiggøre og arbejde paa Volden. Og desligeste
haver han ladet [bygge] den Skanse og Hvælvingen og
Mur i Nørreport og haver selv givet dertil af sine Penge
og haver havt sine egne Arbejdskarle hver Dag paa Vol
den i Arbejde med B o r g e r n e , at det skulde gaa for
sig.«
Ifølge det fra 1590erne stammende ældste Original
kort over København, hvorefter den store Rundbastion
paa Kort I er afsat, har den p o l y g o n e Form endnu
ikke været anvendt. Det første Eksempel i Danmark paa
den Sydfra indførte Fæstningsskik har man dog allerede
i Hans von Diskows »Skabelun« af Krogen (Kronborg)
fra c. 1560, hvoraf en Reproduktion findes i F. R. Friis:
»Samlinger til dansk Bygnings- og Kunsthistorie«, 1872
—78. Men det blev forbeholdt Christian IV at indføre det
polygone System paa Københavns Grund. Udtrykket i