231 / 587
220
K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
at denne Linie skulde være identisk med Fæstningsarbej
derne 1290, en Løsning, foranstaaende topografiske Situa
tionsbillede har søgt modbevist. Her skal videre tilføjes
en Undersøgelse af denne Murbefæstnings sandsynlige
Alder. Vor paalideligste Kilde til Bedømmelse heraf
er det Taarn eller Trekvart-Runddel, der under Vold
sløjfningen 1874 udgravedes udfor Lars Lejs Stræde og
nedbrødes 1878. Som en yderste Forpost i Middelalders-
Befæstningen svarede det situationsmæssigt til de 1496
omtalte Taarne i Østlinien. Dr. O. Nielsen udtaler først
om Runddelens Alder: »Den er vel næppe gammel nok
til at stamme fra Befæstningen 1290 og paa den anden
Side er den vel for gammel til at hidrøre fra 1445, da Kri-
stiern I. befalede, at Byen skulde fuldkommen »plankes
og fastgøres« (Kbh. Hist. og Beskr. I., S. 48). Men i en
Slutnote til samme Sted hedder det: »Ifølge Meddelelse
af E tatsraad Herholdt kan der intet være i Vejen for at
sætte Taarnets Alder til 1290«. En tilsyneladende sag
kyndig inspireret Artikel om Taarnet (Illustreret Tidende,
17. Okt. 1875) nævner det imidlertid »c. 100 Aar ældre
end Konsistorie-Bygningen« — altsaa fra c. 1380. En
Uoverensstemmelse paa c. et Aarhundrede gjorde sig a lt
saa gældende, endnu mens Bygværket kunde iagttages.
Ifølge de efterladte Opmaalingstegninger turde dog en
vis Karakter i Taarnets Struktur være vejledende om dets
omtrentlige Alder. Jeg sigter her til de udsmykkende dia
gonale Baand i Ydersidens Murforhandt, en Slags Zigzag-
linie af sortbrændte Sten. En ganske tilsvarende Deko
ration fandtes paa Gaasetaarnet ved Restaureringen i
1890erne (Arkt. Aage Mathiesen i Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed, II. Række, 17. Bind, Side 61 fg.), et Fo r
hold, der vel kan berettige til en Alderssamstilling af de to
Taarne. Gaasetaarnet skal, ifølge lybsk Tradition, som man
synes a t kunne stole paa, være opført af Valdemar Atter-
dag efter 1362 for hanseatiske Fangers Løsepenge (Ma