K ø b en h avn s æ ldste Ø sterp ort
217
end omtrent midtvejs mellem Amagertorv og Kongens
Nytorv, et Skøn der maaske kan opfordre til Modsigelse,
men som skal søges underbygget ved et Par andre af
Jordebogens hertilhørende vigtige Stedbetegnelser G r ø n
n e g a d e og
0
s t e r g a a r d.
Det tidligste Eksempel paa en Grundudstikning Øst
f o r Nikolaj Kirke er fra 1298. Den 24. Jan. dette Aar
giver Biskop Johannes af Roskilde til Sorø Kloster en
Grund beliggende i St. Nikolaj Sogn mellem Øs t e r -
g a a r d s Grav og Stranden tæt ved Muren: »fundum
unum situm ibidem in parochia S. Nicholai inter fos-
satum curiæ suæ orientale et mare juxta murum«. Saa-
vel Rørdam (Københavns Kirker og Klostre) som O. Niel
sen (Kjøbenhavns Diplomatarium, I., S. 64) har mærkelig
nok oversat »fossatum curiæ suæ orientale« som: »den
østre Slotsgrav«; men i »Københavns Historie og Beskri
velse«, S. 43, har sidstnævnte Forfatter den rigtige Over
sættelse, og tilføjer den Oplysnipg (S. 263), at et paa Sorø
Akademi opbevaret Skøde af 1442 bekræfter, at nævnte
Grund laa Ø s t f o r Nicolaj Kirkegaard (og ikke Syd for,
som Forf. oprindelig mente). Jordebogen af c. 1380 næv
ner den under de Strandgrunde, der gav Jordskyld til
Biskoppen saaledes: »Item monasterium Soræ 1 terram
prope cimeterium beati Nicholai«.
I 1298-Skødet møder os første Gang Navnet Øs t e r -
g a a r d ; sidste Gang nævnes det i Jordebogen c. 1380.
Gaarden, sandsynlig en gammel Kongsgaard og den senere
Vingaard, dannede en stor F irkan t mellem det senere
Vingaardstræde og Lille Kongensgade, hvorom mere i det
følgende. Men af Grundbeskrivelsen 1298 fremgaar det
tydelig, at Gaarden var befæstet med en Grav, der ogsaa
omfattede dens V e s t s i d e . Og Glosen »inter« (mellem)
tilkendegiver, at »mare juxta murum« maa være den
Syd—Nord-gaaende kanalagtige Del af Stranden langs
Nicolaj Kirkegaard og den der liggende fæstningsagtige,
15




