216
K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
lige Hjørne af Østergade og Pilestræde. Mod platea com-
munis var den 19 Alen, et Maal, der passer temmelig nøje
med Afstanden fra Hjørnet til Gadens Nr. 52, den senere
Niels Trolles store Gaard (L. Boths Kort over Østergade
1757, »Før og Nu«, 15. Juni 1917). Maalet langs »Povl-
stræde«, 53 Alen, passer med stor Nøjagtighed, ifølge
samme Kort, paa Hovedskellet, der foruden Hjørneejen
dommen ses at have omfattet de fire nærmeste Ejendom
me i Pilestræde. Men hermed har man altsaa ogsaa sted
fæstet den minderige Pilegaard, der ifølge Skødets Ud
tryk laa Nord for den solgte Grund. Her viser da ogsaa
det gamle Kort (efter Gedde 1757) en anselig Gaardfir-
kant, 60 Alen (c. 38 m) langs Pilestræde og 45 Al. (c.
28 m) i Dybden, vistnok nu Ejendommene 11—15. Op
rindelsen til Navnet »Povlstræde«, der »kun nævnes
denne ene Gang«, skal ligeledes søges paavist. Den 1432
omtalte Jens Klemensen, Pilegaardens daværende Ejer,
var sandsynlig Søn af den C l e m e n s P a u l i , der i
Jordebogen c. 1380 nævnes som Ejer af 1 »terra« (Jord)
tre Ejendomme før Røde Port. Længere fremme i Jorde
bogen siges han at bebo en Ejendom tilhørende Frue
Kirke og beliggende i Nærheden af Grønnegade (at
dømme efter Rækkefølgen): »Item ecclesia beate vir-
ginis 1 terram, in qua quidarn Paulus resedit«. Og
for tredie Gang nævnes han som »Hr.« Paulus havende
en Gaard i Pant: »Item dominus Paulus 1 curiam in
pignere«. Denne er ikke nærmere stedfæstet, men er
troligvis Pilegaarden, som han kan have overtaget som
ufyldestgjort Panthaver og være flyttet ind i, og som
Sønnen senere gav til St. Nikolaj. Sandsynlig er da
Clemens Pau li’s »terra« i Nærheden af Røde Port ogsaa
identisk med den 1419 solgte Hjørnegrund. Naar Poul-
stræde maa være det samme som Pilestræde, ligger heri
en vis Antydning for, h v o r i Gaden Røde Port bliver at
søge. Den kan ikke have staaet meget længere fremme




