225 / 587
214
K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
IV.
Københavns ældste Jordebog mangler desværre Aarstal,
men af Indholdet skønnes den at være forfattet inden
for Tiden 1375—89. (Kjøbenhavns Diplomatarium, I, S.
92 fg. Den faar Betydning for nærværende Emne som det
ældste Manuskript, der omtaler en Ø s t e r p o r t , ganske
vist ikke præciseret ved dette Navn, men ved Portens
Beliggenhed i Byomraadet. En Ø s t e r g a d e nævner
Jordebogen ikke, men har et andet Gadenavn, der viser
Østervoldens omtrentlige Ydergrænse paa hin Tid. Jorde
bogen, der er skrevet paa Latin, nævner Vester- og Nørre
port som »portam occidentalem« og »portam aquilonarem«.
Den tredie Port nævnes derimod »rubea porta« o: R ø d e
P o r t . Denne Betegnelse viser sig at være et Fællesnavn
for flere af Danmarks middelalderlige Byporte. I Flens
borg kaldes Stadens Sydport Røde Port. Roskilde Øster
port hed ogsaa Røde Port (Aarb. f. nord. Oldk. 1874, S.
426), ligesom Lunds Sønderport havde samme Navn(Skå-
nes Konsthistoria for Medeltiden, C. G. Brunius, 1850,
S. 343). Som København delte Berømmelsen med Konge-
og Bispestæderne Roskilde og Lund, havde den saaledes
ogsaa i Lighed med disse sin Røde Port ved Adelvejen.
(Navnets Oprindelse turde maaske ligge i, at nævnte
Porte mulig var de første T e g l s t e n s porte hver paa
sit Sted).
At Rødeport har ligget i Østergade, bekræftes ikke
direkte af Jordebogen, der ikke nævner dette Gadenavn,
og denne Mangel ha r bevirket Tvivl og givet Aarsag til,
at man har søgt Porten andensteds. Jordebogens Publi-
kator Dr. O. Nielsen udtaler sig dog bestemt nok saa
ledes: »Derpaa fortsættes, uden at det udtrykkelig næv
nes, ned ad Østergade med 19 (18 ?) Grunde, den sidste
er en Jord ved Rødeport, der maa være Østerport« (Kbh.
Hist. og Beskr. I, S. 15, jvnf. S. 314). Men noget underbyg
gende Bevis ha r Forf. ikke at fremføre. Lidt mere reserve
ret stiller en nyere Forfatter sig (Bering Liisberg: »Køben-