222 / 587
K øb en h avn s æ ldste Ø sterp ort
211
til Pilestrædes og Købmagergades Krumning, en Form.
der antyder Muligheden af, at denne Linie en kort Tid
har spillet Rollen som Bygrænse eller været et Udenværk
til Købmagergadevolden. Naar Linien ikke findes an
tydet ud over Antonistræde, maa det ligge i, at denne
Egn, den gamle Hushave, ikke blev udstykket, før Ren
den var tilkastet. Den overensstemmende, regelbundne
Krumning, der tydelig er et Værk af Menneskehaand.
kan berettige Formodningen om en Vold langs med og
indenfor dette Vandløb og med Sydenden stødende til
Nicolaj-Kirkegaardens Østmur som Flankeværn. Men ud
over Gisninger naar man ikke. En Bro maa imidlertid
have ført over Vandløbet, hvor dette skar Adelvejen
(Østergade), og mulig har Østerport en Tid staaet her.
Opfyldningen langs Østergade er almindelig ca. 3 m
inden fast Grund na as; men her midtvejs er den kun
c. 1,90 m, hvilket turde være et Fingerpeg om et gam
melt Volddrag. Endnu mangler dog tilstrækkelige Lokal
undersøgelser.
III.
Forinden vi forlader Egnen om St. Nicolaj for at
skyde Undersøgelserne længere frem mod Øst, skal kor
telig omtales det interessante Stednavn Ø s t e r t o r v , der
saavel i Ordklang som topografisk set staar Emnet
Østerport nær. Ganske vist nævnes det første Gang saa
sent som 1392, idet Kannik i Roskilde Gerard Henriksen
Oom i Arv efter sin Fader Henrik Oom dette Aar fik ud
lagt blandt andet e n G a a r d v e d Ø s t e r t o r v ø s t e n
f o r B r y g g o w s G a a r d . (Kjøbenhavns Diplomata
rium I, S. 129). Men Dr. O. Nielsen har sikkert Ret, naar
han fremfører: »Det er nu i øvrigt et Spørgsmaal, om
dette Torv, i Udkanten af Byen og som kun nævnes
denne ene Gang, ikke alligevel er af langt ældre Oprin
delse og minder om en Tid, da her var det aarlig til-