218 / 587
K ø b en h avn s æ ldste Ø sterp ort
207
og hvorunder fører Sluser, hvorigennem man efter Behag
kan lade Vandet faa frit Løb, thi en saadan kaldes endnu
i Befæstningssproget — en »Bj ø r n « (fransk Batardeau),
ligesom en Bro ved saadan en Dæmning altid kaldes en
» B j ø r n e b r o « .
Her ved Bjørnebroen maa naturligt have staaet en
Slags Byport, som et nødvendigt Lukke; men har den
haft et Navn, er det ukendt. Ingen af Københavns
Porte findes navngivet før Jordebogen c. 1380, og
Betegnelsen »Østerport« forekommer først saa sent som
ved 1400-Tallets Midte. Navnet er imidlertid ét, Portens
Tilstedeværelse et andet. Det maa have været en Tøm
merport og mulig af den primitive Indretning, der bestod
i en Vindebro til at hejse op mellem to Stolper, saaledes
at Broen samtidig var Port. Naar Broen var ophejst, var
altsaa »Porten lukket«; gik Broen ned, var Passagen
aaben. Egentlig var der saaledes ikke Tale om en Port-
bygning, men kun en Broaabning i Volden eller Palisade
rækken.
Fra Porten ved Bjørnebroen har Østervold rimeligvis
fortsat i en Palisaderække, optømret langs med og inden
for Vandløbet fra Slusen til Stranden. Og Ringen var saa
ledes sluttet. Ved Bjørnebrogades nordre Del mindede
Stednavnet »Byens Ende« endnu i Begyndelsen af 1500-
Tallet om denne ældste Bygrænse, hvis Voldlinie tillige
peger paa, at Valget af den 0 , Slotsholmen, hvor Absalon
anlagde sin murede Borg, ikke var tilfældigt blandt de
mange Holme, men det Sted, der bedst egnede sig til et
virksomt Flankeforsvar for den vigtigste, mod Øresund
vendende Del af Bybefæstningen.
II.
Fæstningslinien mod Øst i det 1 3. og 1 4. A a r h u n
d r e d e kan passende omtales under ét, da den første
store Udvidelse af Staden ad denne Kant antages afslut-