214 / 587
K øben h avn s æ ldste Ø sterp ort
203
Det var de store Grundgravninger langs Købmager-
gade — da man i 1860 anlagde Gadens Hovedkloak fra
Skindergade til Højbroplads — der ved Løjtnant S.
Fritze’s for sin Tid dygtige Undersøgelser afhjemlede
Tilstedeværelsen af et Vandløb langs det udgravede Ter-
rain (Industrif. Kvartalskrift 1861, S. 65—73). Mærke
lig nok fik man først herved Blikket aabent for Køb
mager gade som Byens gamle Grænse mod Øst, om end
denne Gadelinie alene ved sin Stilling og Bue set fra
almen-topografiske Regler er typisk for en tidlig-middel-
alderlig B y r i n g — ja tilmed er den eneste tilbagevæ
rende Strækning, hvor Saxes »urbs« spores, og hvor Fo r
mens Oprindelighed er bevaret i de senere Gadeanlæg.
Tager man en Passer og lader Købmagergade danne en
Del af Periferien i en Cirkel, vil Centret for denne ramme
det Sted, hvor den ældgamle Adelvej (Hærstrædet) løb fra
Øst ind til Byens Torv med det ældste Raadhus. (Dette laa
vis å vis Frue Kirke paa Sydsiden af Klædeboderne.) Og
lader man Periferien løbe rund t med samme Radius, ram
mer man paa Stadens modsatte Led den ældste Befæstning
ved St. Clemens Kirke (nedbrudt i 16. Aarh.) og videre
ned mod Vartovs østlige Del. Tydeligere synes det ikke,
at Købmagergade kan manifestere sin Oprindelse som
den ældste Østervold. Hermed være ikke sagt, at den
matematiske Cirkel har været Forbilledet for Fæstnings
ringen. Absalons Ringmur paa Slotsholmen har som be
kendt vist sig at have Karakter af en Oval. Tilmed maa
Anlæggeren af en Fæstningslinie om Byen have taget et
vist Hensyn til Terrainforhold, Vandløb etc., samt draget
fortificatorisk Fordel af disse sidste, saaledes som det
skønnes at have været Tilfældet ved Købmagergade.
Betydningen af denne Gades Bue som Afhjemling
for den ældste Østervolds Beliggenhed og Form forstær
kes yderligere ved Formens Overførelse paa den østfor
beliggende Parallel-Gade, det ældgamle Pilestræde, der
14*