209 / 587
198
Smaastykker
hvorledes det ved Samlingen hos vores Fo rmand , Hr.
Fincke, er tilgaaed, efter at Magistraten og Stadens 32
Mænd ved een P ro Memoria fra Hr. Greve af Holstein
de dato 3. April a. p. var bleven tilkiende givet, at Hans
kgl. Mayt. allernaadigst havde fundet for godt at ent-
ledige Magistraten fra deres Embeder og tillige at op
hæve de 32 Mænds Collegium, af hvilken P ro Memoria
herhos følger Gopie Nr. I 1).
Dend 9de April samledes de 32 Mænd efter Tilsigelse
hos vores Fo rmand , Hr. Fincke, i hans Huns, hvor da
bemelte P ro Memoria fra Hr. Grev Holstein til Hr. Con-
ference Raad von Schrødersee blev oplæst. Een Deel af
os vare da strax af de Tanker, at vi maatte allerunder
danigst relatere til Hans Mayt. vores Collegi Ophævelse
samt tillige allerunderdanigst forestille de Adkomster,
som Stadens 32 Mænd havde til deres Collegium, neml.
de Staden allernaadigst for saa mange Aar siden skien
kede Privilegier saa og de Forretninger, os havde været
paalagt, hvilke vi stedse saaledes havde behandlet, som
vi for Gud, Kongen og Borgerskabet, hvis Representan-
tere vi til dend Dag havde været, med een god Samvit
tighed kunde forsvare. Vi vilde tillige allerunderdanigst
have andraget, hvor dend af os holdte Protocoll samt
Archiv skulle afleveres, og til Slutning ville vi have taget
os den allerunderdanigste F rihed at recommendere det
samtlige Borgerskab udi Hans Mayt.s faderlige Protec-
tion. Da nu dette foregaaende saaledes af mig, Bechman,
var bleven forestillet, svarede vores Formand , Hr. Fincke,
at h and ey vilde sette Pen til P ap ir derom, hvortil een
af os svarede, saa faar det da være ligemeget. »Men til
lad da, at vi maae samles her for at tage de fornødne
Messures udi denne saa betydelige Sag«. Hvortil Hr.
Fincke svarede, at det var for sidste Gang, vi samledes
hos ham ; hvorpaa blev af Hr. Lorentzen forlanget, som
den anden Fo rmand , at h and vilde tillade os at samles
hos ham, som h and ligeledes nægtede os. Derpaa sagde
Hr. F incke til een udi Selskabet, at det var best, at h and
samlede dem hos sig; derpaa blev svaret, at var h and
Fo rmand , vilde h and ikke afslaae Begiæringen, men i
disse critiske Tiider understoed h and sig ikke som et
J) Trykt i H. Trier: Revolutionen osv. S. 1.