220 / 587
K øb en h avn s æ ldste Ø sterp ort
209
at befæstede Kirker og Klostre paa hin Tid var alminde
lige i England. For Tilladelse hertil skulde udstedes en
»licence« af Kongen eller hans Embedsmænd. (Se Eck-
hoff: »Befæstede Kirker«. Aarbøger for nordisk Oldkyn-
dighed 1899). De engelske Kilder nævner saaledes krene-
lerede, fæstningsagtige Stenmure og Taarne ved Kirker,
Klostre og Kirkegaarde. Aar 1376 testamenterede Æ rke
bisp Niels af Lund Aakirke paa Bornholm — en Blide.
I Kbh. Jordebog c. 1380 nævnes »fossam ecclesie sancti
dementis« (St. dem ens Kirkes Grav).
Man gør da vist Ret i at betragte den langs Nicolaj-
gades Østside i sin Tid fundne (se Thomsen & Colding:
Anf. Aarb.) indtil 5 Fod tykke Kampestensmur som Sok
kelen af N i c o l a j K i r k e g a a r d s Ø s t m u r , et Syns
punkt, der hidtil er traad t i Skygge for Begrebet »Bol
værk« eller »Havnebro«. Dr. O. Nielsen (Kbh. Hist. og
Beskr. I, S. 53) nævner den som et Fund »af den ældste
Strand omkring Nicolaj Kirke og dens Befæstning«, men
kommer ikke nærmere ind herpaa. Alle andre taler kun
om det som Havneværk (Gamle Bodehavn). Hvad der
imidlertid straks maa falde i Øjnene er den c.
100
m
lange, snorlige Stensætnings v i n k e l r e t t e S t i l l i n g
p a a St. N i c o l a j K i r k e s L æ n g d e a k s e , samt dens
Fortløben mod Nord helt til Lille Kongensgades Nordside,
hvor Husrækken standsede Undersøgelsen. Som bekendt
har andre Fund godtgjort, at Kirkegaarden oprindelig
gik op til Østergade. Det Vand, der mulig i Form af en
langstrakt Kanal sporedes at have gaaet langs Murens
Yderside mod Øst — idet den faste Strandbund her
fandtes c. 1 m under dagligt V.ande —, samt de Fortøj
ningsringe, man fandt i Stensætningen i c. 3,5 m ind
byrdes Afstand, ligesom Rester af Baade i Grunden,
kunde nok anses som en Afhjemling for et Bolværk.
Men dog er det tvivlsomt, om H o v e d ø j e m e d e t for
Stensætningen har været Bolværksanlæg. Paafaldende