221 / 587
210
K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
er det i hvert Fald, at den øverste (nordlige) Halvdel
af Strækningen aldeles savner de Fortøjningsringe, hvis
Anbringelse langs den øvrige Del er ganske regelmæssig.
Deres Ophør er uforklarlig, naar man betragter Stensæt
ningen som en almindelig Anlægsbro.
Et mere samlet — og derfor troværdigere — Situa
tionsbillede faar man ved at ‘betragte Fundet som Fun
damentet for Stenmuren om St. Nicolaj Kirkegaard,
hvortil det udenfor liggende Vand (Kanal?) slutter sig
som en Grav, der, som almindelig antaget, optog et Vand
løb fra Pustervig (efter at Købmagergadeløbet var luk
ket), og hvis nederste Del mod »Dybet« ha r tjent til
Anlægsplads for Baade.
Naar Fundene er knappe, og skriftlige Kilder tier,
ligger Fristelsen nær at tillægge det enkelte Fund større
og videre Betydning, end der tilkommer det. Denne al
menmenneskelige Trang ha r ogsaa paavirket Slutningen
om denne Stenbro som Knudepunktet for Stadens ældste
Havn, et Spørgsmaal, der dog er det foreliggende Emne
uvedkommende.
St. Nicolaj Kirkegaard har da trolig dannet en anse
lig Murfirkant ud mod Dybet, og været af en vis strate
gisk' Betydning her paa højre Fløj,
0111
end ikke noget
egentligt Befæstningsværk. Efter at dens oprindelige Be
grænsning mod Øst, Kanalen, var bleven opfyldt, bredte
Kirkegaarden sig helt hen til Ulkegade (Holmensgade),
men maatte til Gengæld afgive Grunde mod Nord og
Vest. Undersøger man nævnte Vand i dets Løb fra P u
stervig til St. Nicolaj, kan man af senere topografiske
Linier ane dets Spor. Det maa have passeret Østergade
omtrent ud for Nr. 34—36. Hermed passer ogsaa det
interessante Forhold, der viste sig i Skellinien mellem
de to Ejendomme, før City-Kvarteret blev anlagt. Indtil
da gik nævnte Skel videre nordpaa i en ubrudt Linie
helt op til Antonistræde, visende en svag Bue svarende