224 / 587
K ø b en h avn s æ ldste Ø sterp ort
213
stedeværelsen af de forholdsvis talrige Gaarde, Jorde-
bogen nævner i Nærheden af B r y g g o w s . (Bryggow
nævnes 1392 som Raadmand og senere 1398 under Navn
Vychbertus Bryggow). Disse har troligvis vendt Hovedfa-
gaden til nuværende Amagertorv, der altsaa i det 14. Aar-
hundrede nævntes med det sikkert gamle Navn Øs t e r -
t o r v . At det tillige har været Fisketorv er sandsynligt.
Dets vestlige Del nævnes saaledes, første Gang 1449 og
siden, 1572 og 1606, under Formen G a m m e l F i s k e
t o r v . (O. Nielsen, Kbh. Hist. og Beskr. I, S. 144 fg.) Alle
rede i 1884 nævner da ogsaa L. Both (Københavns Hi
storie) Sagen i dens rigtige Sammenhæng saaledes:
»Amagertorv kaldtes i Slutningen af 14. Aarh. Øster
Torv«. At finde dette Stednavn saa nær inde mod Byens
oprindelige Midtpunkt, Gammeltorv, giver en tydeligere
Forstaaelse af Anlægets Afrundethed og bekræfter foran-
staaende Fremstilling af Byens ældste Østgrænse. Lige
som Vester- og Nørre-Gade udgik fra Centret til hver sit
Verdenshjørne, maa man trolig regne med en ældgammel
Østergade; thi alle er enige om, at nuværende Østergade
er af forholdsvis sen Oprindelse. Den ældste Østergade
maa da blive Adelgadens (Hærvejens) Løb fra Bycentret
til Østertorv eller med andre Ord den senere Tyskemanne-
gade, som den kaldes i Jordebogen c. 1380, og som er det
nuværende Vimmelskaft. Hint Østertorv, fremstaaet som
et Trekant-Torv ved Hærvejens Spaltning i to (ned til
Stranden og ud til Østergaard), hørte i sin Form til de
ældste, som findes. (Hugo Matthiessen: »Torv og Hær
stræde«, 1922, S. 37 fg.).
Men at finde Amagertorv kaldet Østertorv bestyrker
tillige Formodningen om, at man skal søge den ældste
Ø s t e r p o r t , som foran nævnt, i Krydset af den gamle
Adelvej og Købmagergade-Volden, det Sted, der blev den
senere Østergades Vugge.