230 / 587
K øb en h avn s æ ld ste Ø sterport
219
godt med Jordebogens Stedfæstelse af Bygraven længere
mod Nord. Her nævnes en Grund tilhørende Frue Kirke og
beliggende ved Graven i den nordre Del af G r ø n n e-
g a d e :
» 1
terram prope fossam in parte aquilonari a
Grønægadhe«. Dette Sted maa ikke forveksles med den
nuværende Grønnegades Beliggenhed. Paa Jordebogens
Tid maa Navnet antages at betegne et lille kort Stræde,
der mod Øst har gaaet fra Pilestræde gennem ubebygget
Grønjord, det senere Lille Pilestræde, atter omdøbt til An-
tonistræde, den nuværende Antonigade (jfr. O. Nielsen,
Kbh. Hist. og Beskr. I., S. 268 og 314). Drager man nu en
Linie fra Graven i denne Grønnegades yderste Del og
ned til nævnte Østergaards Grav, vil den skære Adel
gaden (Østergade) omtrent ved Integade, hvor Byporten
»Røde Port« saaledes maa have staaet. Betragter man
Geddes Byplan 1757, vil man se denne Linies Spor i Skel
let mellem de mange Grunde i Christen Bernikow Stræde
og Østergade 26, hvilken Ejendom strækker sig som en
smal og meget lang Grund helt op til den i Jordebogen
omtalte Egn, og tydelig staar præget som en Diskordans-
Linie, der videre mod Syd rammer en lignende smal Pas
sage, »Smedens Gang« (Østergaards Grav). Saaledes træk
ker de samtidige sparsomme Kilder Linien op for det 14.
Aarhundredes Østervold. I Aarhundredets Slutning eller
i Begyndelsen af 1400-Tallet maa da den Befæstning an
tages opført, der nævnes i Jordebogen 1496 under Beteg
nelsen »Mur«, og hvis Enkeltheder skal undersøges un
der Henvisning til Rekonstruktionskort I.
V.
Den Mur med Taarne, der i Jordebogen 1496
nævnes at danne en Del af Byens østlige Befæstning fra
Stranden til Nørreport, har desværre efterladt sig saa
ringe Spor, at en Tidsfæstning ad denne Vej har været
umulig. Dette ha r medført den tvivlsomme Betragtning,
15*