229 / 587
218
K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
østre Kirkegaardsmur vis å vis Graven ved Østergaard
(jfr. foran S. 209). Mellem »Smedens Gang« (Øster-
gaards Vestgrænse) og den i Nicolajgade fundne gamle
Stensætning er c. 56 Meter, der med F radrag af de to
Vande — Graven ved Østergaard og Kanalen ved St.
Nicolaj — ha r udgjort Sorø Klosters Jord.
Der er stor Sandsynlighed for, at den biskoppelige
Gave staar i nær Forbindelse med en nylig Udvidelse af
Fæstningsringen — og dermed Byomraadet — paa denne
Kant, hvilket falder godt i T raad med Biskop Ingvars
Brev af 2. Sept. 1289, hvor han takker Borgerne for deres
Troskab mod Kirken og især for deres gode Forsæt
at ville befæste deres Stad, hvortil han tilstaar dem, til
de er færdige dermed, Stadens fulde Del af Bødepenge
(Kbh. Dipi. I. 31).
I denne Periode maa Østervold være flyttet ud,
og dens højre Flanke, hidtil ved St. Nicolaj, være
lagt ved Østergaard, med den derværende nyanlagte
eller forbedrede Grav som Støttepunkt. Men at Volden
allerede da skulde være skudt frem til Egnen Ø s t f o r
Østergaard er lidet sandsynligt. Den 1298 nævnte, som
Vest for Gaarden liggende, Grav maa antages at være
Byens Østergrav; thi dette passer med hele den samlede
Situation. At Fæstningsarbejdet virkelig er sket, oplyser
de Esromske Annaler, der ved 1290 siger: »Kjøbenhavn
blev befæstet«. Og at det var her ved Østsiden mod Sun
det, Arbejderne foregik, synes Begivenhederne i 1289 at
pege paa; thi i dette Aars Juli Maaned lagde en norsk
Flaade sig i Refshaledybet i det Øjemed at angribe Sta
den. Kun Borgernes kække Holdning holdt de Norske til
bage, men kunde ikke forhindre, at de en Maanedstid blev
liggende ved Amager. Den i 1290 anlagte Vold maa, da
Østergaard endnu ikke var indlemmet i Staden (jfr. O.
Nielsen, Kbh. Hist. og Beskr. I., S. 54) være udgaaet fra
Graven ved Gaardens V e s t s i d e , hvilket passer ganske