232 / 587
K øben h avn s æ ldste Ø sterp ort
221
thiesen smstds.), men det nævnte Dekorationsmurværk
spores at høre til en senere Forstærkning af Taarnmuren
og i Stil at passe med Udsmykningen af Biskop Oluf Mor
tensens Vaabenhus af 1480 ved Roskilde Domkirke (Sune
Ambrosiani, Aarb. f. n. Oldk., II. Række, 14. Bind 1899).
Fra tyske Byporte kendes en lignende Dekoration, væsen
ligt tilhørende 1400-Tallet.
Sandsynligvis stammer Lars Lejs Stræde-Taarnet fra
14de Aarhundrede. Mulig er det »turris villæ«, der omtales
1343 i Fredslutnings-Dokumentet mellem Valdemar At-
terdag og den svenske Konge Magnus Smek (O. Nielsen I,.
S. 35 og 54, jfr. B. Liisberg: Det gi. Kbh., 1901, S. 19 fg.).
Enkelttalsformen »Byens Taarn« viser, at alle Bytaarnene
paa dette ene nær hører en senere Tid til.
Specielt for Østmurens Vedkommende er 1400-Tal-
lets første Halvdel den sandsynligste Opførelsestid. Thi
først efter at Kong Erik af Pommern fra 1416 havde
brudt Bispestolens Magt og taget Slot og By i Besiddelse,
opstod den nye Æra, der drog Adelen til den fremtidige
Hovedstad og skabte den Rigdom, der satte Borgerne i
Stand til at lade den gamle Vold med dens Palisader
afløse af en langt kostbarere Murbefæstning. (Denne Be
tragtning gælder ikke »Murene ved Stranden«, der var
tidlig-middelalderlige). Ved Aarhundredets Midte finder
vi første Gang nævnt Ordet Ø s t e r p o r t og paa det Sted,
Kort I viser. 1463 ejede Hr. Mogens Ebbesen Galt, Dan
marks Riges Raad, en Gaard paa den nordlige Side af
Østergade (»den store Algade«) tæt op til Østerport; 1472
havde han Trætte med sin Nabo mod Vest om Skellet;
det ses heraf, at Hr. Mogens havde bygget Gaarden, og
at han havde frit »Rendeløb« fra sin Gaard ud til Gaden
vesten ved hans Husgavl (Kbh. Dipi. I. Nr. 205, II. Nr.
117). Dette er den tidligst omtalte Gaard ved Østerport,
de nuværende Numre 14 og 16 i Østergade. Vi vil komme
tilbage til den i det følgende.