223 / 587
212
K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
bagevendende Marked, der netop maa være holdt i denne
Egn, da her var Fiskerlejets Plads, men ikke Købsta
dens Torv« (Kbh. Hist. og Beskr. I, S. 144). Thi »ældst
blandt de Smaatorve, som — frigjort fra Hovedtorvet
— kneb sig ind i Bebyggelsen hist og her og indrettede
sig paa at leve deres eget Liv, er uden Tvivl F i s k e
t o r v e n e , vigtige som de i Middelalderen var, da Fisk,
ikke alene i Fastetiden, men hele Aaret rundt, hørte
til de mest efterspurgte Næringsmidler.« (Hugo Mat-
thiessen: Torv og Hærstræde 1922, S. 109). Kun er Dr.
O. Nielsen paa Vildspor med Hensyn til Østertorvs Be
liggenhed. Hans Stedfæstelse lyder saaledes: »Søger vi
da til Jordebogen fra c. 1380, finder vi
8
Huse fra Øster-
gaard en Grund nær ved Stranden, derefter den anden
Grund tilhørende Nikolaj Kirke og op til denne Henrik
Bager, der var Nabo til Bryggow. Østerport laa saaledes
op til Nikolaj Kirkegaard, formodentlig sønden derfor«.
Først skal hertil citeres Dr. Nielsens egne Ord i samme
Værk (S. 17): »Paa den anden Side af Højbroplads ha r
Nikolaj Kirkegaard formodentlig gaaet ud til Stranden«.
(C. Bruuns »København« nævner ligeledes: »Nicolaj Kirke
maa antages at have ligget i stor Nærhed af Vandet«).
Altsaa kan der alene af den Grund neppe have ligget et
Torv Syd for Kirken. Men det bliver ifølge Jordebogen
c. 1380 (Kjøbenhavns Diplomatarium, I S. 92 fg. heller
ikke at søge her. Dr. Nielsen ha r blot overset de Ord »in
medio platee«, der er tilført Grund Nr.
2
efter ȯster-
gaard«, og som ogsaa skal gælde for de nærmest føl
gende. Dette »Midterkvarter« blandt Strandgrundene
regnet fra Kattesundet til Østergaard er øjensynlig Egnen
Syd for Amagertorv. Den »ecclesia beati Nicolai« til
skrevne Grund er ingen Hindring herfor; thi Kir
kerne ejede Grunde og Gaarde rund t omkring i Byen
uden Hensyn til Beliggenhed. De topografiske Forhold
om Nikolaj Kirke i 14. Aarh. hjemler heller neppe T il