252
K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
daa uiil Staaketuerckid tagiis op och foruaris, saat dy
strax ded ygen kan bruge, naar dii gaar vyder fordt,
huiilckid B y e n k o m m e r t i l l a t t g ø r r e , saoch
ymidlertid att vaare wollen for feehe (Kreaturer) som
kan gørre skade.« Dr. jur. & med. Jonas Coresius i det
tyske Kancelli (f 1619) ejede en Gaard ved Enden af
Østergade (Kbh. Dipi. I, 604, II, 549). Det maa være
samme Gaard, Kongen endnu 1636 kalder »D: Jonassis«.
De store Kampesten, Kongen vilde sikre sig til fremtidigt
Voldarbejde, maa have været Fundamentet af den ældre
Befæstning, liggende i Grunden indenfor den nye Vold.
Den 30. Juni samme Aar (1636) fik tre forskellige
Personer Tilladelse til at indhegne Pladser ved Øster-
vold til Haver og en Stenhuggerplads. Som Adgang
til det kongelige Bremerholm og til Kongens Lyst
slot Rosenborg m. v. havde Østerport i Christian IV’s
Tid i Modsætning til de andre mere borgerlige Byporte
et Slags Prædikat mindende om »kgl. Hof«. Særlig tyde
lig træder dette frem i »Udkast til Instruks for Stathol
deren i København«, forfattet af Kongen selv ved Corfits
Ulfeldts Statholder-Udnævnelse 29. April 1637. Det hed
der heri, Punk t 5: »N ø g g e l e n t i i l l Ø s t e r p o r d t
skall hand liige ued dy forrige haffue y god acht, saat
den Abniis och luckis y rette tyde. Dy andre porthe skal
hand tilholde Borgemeisterne, at dy dem epther Arsens tyd
åbner och lucker, Och att dii ygen inted vden udtryckelig
befhaling opluckiis.
6
: Naar nogen mord eller mandslett
y staaden skeer, da skal strax alle Porte luckis ocli inted
igen Aabnis, førend man E rfharer huor mandraberen Er
bleffuen. Alle pladtze, baade paa wollen, langs S tran
den, Och huor En Skaalck kan Smutthe hen, Skall med
bekende folck besettis. 7: Dy udi Staadtz porten skal
tillholliis at gørre god eptherredtning paa dem, som er
kommen y byen eller dragen derud den dag. D y u d i
Ø s t e r p o r d t skal y sønderlighed tilhollis h u e r a f f




