Previous Page  288 / 587 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 288 / 587 Next Page
Page Background

276

Rovmorderen Worms Hoved

giver af Skriftet »Gammelt og Nyt«, Jens Peter Tønder1},

i dennes Logi i Nyhavn Nr. 33 (nuv. Nr. 65).

Selve Mordhistorien er tidligere gengivet forskellige

Steder2), saa jeg skal derfor ikke komme nærmere ind

paa denne, ligesom det mulig ogsaa vil erindres, at un ­

der Retssagen havde den i Virkeligheden kyniske og

højst usympatiske Rovmorder tvende varme Fortalere i

sin Defensor, Overretsprokurator F. M. Lange og Præsten

paa Christianshavn, C. H. Visbye. Naar man erindrer, at

Mordet var planlagt og forberedt, og at Worm i Forhørene

Gang paa Gang ændrede sine Udtalelser, ligesom hele

hans foregaaende Liv just ikke var skikket til at indgyde

Tiltro til ham i nogensomhelst Retning, væmmes man

ligefrem ved at læse de Viser, som da udkom om Worm,

og som saa at sige forherlige denne. Ligesaalidt forstaar

man den Interesse, som Lange og Visby nærede for ham.

Da Worm var blevet halshugget, blev hans Legeme

af Slaver lagt i Kisten, som derefter blev nedsænket i

Straffeanstaltens Kirkegaard, der var beliggende paa den

modsatte Side af Amagerbrogade, lidt nordvestlig for det

nuværende Sønderbros Teater, altsaa omtrent, hvor nu

Gaden Hollænderdybet er.

Med Ligets Jordfæstelse skulde man synes, at denne

Sag var endt, men det var den ingenlunde, thi den fik

et Efterspil, hvad det efterfølgende, som ikke tidligere

har været fremdraget, vil vise.

Kort Tid efter Henrettelsen begyndte der nemlig at

gaa Rygter i København om, at Worms Grav skulde

være blevet forstyrret og hans Lig borttaget fra denne.

Om disse Rygter og deraf resulterende Politiundersøgelse

*) Født i København den 19de Februar 1773 som Søn af den

senere Kontreadmiral R. H. Tønder og Hustru Elizabeth de Hemmer.

2) F. M. Lange: Udvalg af danske og udenlandske Criminal-

sager, Kbhvn. 1836—41; Carl Hermann: Gamle Minder, Kbhvn. 1863.

J. Davidsen: Fra det gamle Kongens København, 1. Bind, Kblin. 1880.