291 / 587
Rovmorderen Worms Hoved
279
Som man af foranførte vil se, knyttede der sig bag
efter en vis Mystik til Worms Henrettelse, siden Hovedet
faa Dage efter denne findes at være borttaget fra Kisten,
og man maa derfor spørge om, hvad Grunden til denne
Bortfjærnelse vel kan have været. Noget positivt Svar
derpaa vil man dog neppe kunne faa, thi man vil kun
kunne have Gisninger at holde sig til.
Bortfjærnelsen af Hovedet kan tænkes at være sket
i lægevidenskabeligt eller frenologisk Øjemed, men det
kan ogsaa tænkes, at den har været Led i en overtroisk
Handling. Folk mente saaledes i sin Tid, at Blodet af en
henrettet havde lægende Kraft, ligesom en Tyvsfinger
sammen med rustne Søm, Hestehaar og et Stykke af en
Rævebælg bibragte 01 eller Brændevin en tryllende Egen
skab (jfr. P. V. Jacobsens Skuespil »Trolddom«), men
hvilke Egenskaber en halshuggets Hoved menes at have
haft, skal jeg dog lade være usagt.
De i Inspektør Kellers Rapport anførte trende P e r
soner, om hvilke det hedder, at de ankom, da Graven
tilkastedes, staar neppe i nogensomhelst Forbindelse med
det borttagne Hoved, men de har rimeligvis været Folk,
der var paa Vej til deres Arbejde, og som af Nysgerrig
hed er standset for at se paa de gravende Slaver og Fol
kene fra Straffeanstalten.
Møllersvendens Tilstedeværelse er navnlig forklarlig,
thi der laa den Gang 3 Møller i Nærheden, nemlig en paa
Matr. Nr. 4 (Straffeanstaltens Kirkegaard var Matr. Nr. 5),
der tilhørte Møller Jørgensen, og som er identisk med
den for nogle Aar siden nedrevne saakaldte »RødeMølle«,
der inden Nedbrydningen var omdannet til Restaurant
lokale. Den anden Mølle laa paa Matr. Nr. 11, der til
hørte Møller Søren Bergs Enke1), og den var beliggende
ved Siden af Vor Frelsers Kirkegaard; den tredie Mølle,
paa Matr. Nr. 13, tilhørende Møller C. Møller, blev senere
kendt under Navnet Augustinus Mølle.
h Jfr. Personalhistorisk Tidsskrift 5. R. 1. Bind Pag. 250.