297 / 587
Dorestad—Hedeby— København
285
d e b y, skønt denne By ikke bød en Havn, som umiddel
bart kunde besejles fra Frisland. Senere Tiders Bestem
melser i Stadsretten viser, at Varerne sædvanlig blev ført
til og fra Hedeby med Skib ad Ejder og Trene og videre
medVogn til Hedeby fra Rendsborg og Hollingsted (Hugli-
stath).
Hedeby blev Samlingspladsen for Frisernes Østersø-
handel1). Utvivlsomt har de herfra besejlet Vendernes
Kyster; Byen R e r i k ved Wismar i Obotriternes Land,
var vist et af de Steder, hvor deres Købmænd slog sig ned.
Men navnlig gik Farten østpaa, over til det fjærne
Upland, hvor de fik dannet sig en fast Handelsplads i
Byen B i r k a , helt inde paa en 0 i Målaren. Ogsaa denne
By synes at have været et Knudepunkt, hvorfra man søgte
videre frem mod Østersøens østligste Kyster2). Paa Ans-
gars Tid nævnes S e e b u r g i Kurland som en befæstet
Handelsplads.
Frisernes Handelsveje gik ikke alene mod Øst. Det
synes en Selvfølge, at det Folkefærd, som under saa
vanskelige Forhold kunde inddrage Østersøen under de
res Besejling, ikke heller har skyet de lange Veje mod
Nord, og det er ikke for dristigt at antage, at ogsaa Nor
ges ældste store Handelsplads S k i r i n g s s a l , Tønsbergs
Forløber, netop har haft den frisiske Handel som Grund
lag for sin Eksistens. Herfra har man atter søgt til He
deby. Ved Aar 900 beskriver
Ottar
i sin Beretning til
Kong
Alfred
Sejlrouten mellem disse to Byer.
Men har denne Sejlads været kendt og naturlig for
Friserne, da ha r de sikkert ogsaa søgt ned til de fiskerige
Farvande ved Øresunds Kyst. Hvilke andre fremmede
0 W. Vogel. Gesch. d. deutschen Seeschiffahrt I p. 83 ffg.
2)
Elis Wadstein. Friserna och forntida Handelsvägar i Norden.
Göteborg Kungl. Vet. o. Vitt. Samhs Handb. XXI. Hans Wilkens. Zur
Geschichte des Nederländ. Handel im Mittelalter. Hansische Ge
schichtsblätter 1908.