299 / 587
Dorestad-—Hedeby— København
2 8 7
og Forfalskninger straffes strængt. Til Gengæld betaler
Købmændene til Jorddrotten visse Afgifter, mulig en
Bodeleje og navnlig en Told.
I senere Tider kan Købmændenes Ret til Handel ud
strækkes til flere af Rigets Markeder og deres Beskyttelse
forøges gennem det saakaldte Kongsban.
Naar Markedet var sluttet, laa Markedspladserne øde,
og Boderne stod lukkede og ubeboede indtil næste Mar
kedsdag. Et Aarsmarked kunde vel afholdes i Nærheden
af forhaandenværende Bebyggelser, Kirker, Klostre eller
Borge, eller i Byer, men selve dets Afholdelse gav ikke
Anledning til en større Bydannelse, og skete det endelig,
at enkelte fandt deres Regning i fast at slaa sig ned i Mar
kedspladsens Nabolag, kom de kun til at nyde godt af
Markedsfreden og de øvrige Markedsprivilegier i den
korte Markedsfid1).
Disse Fordele kunde derimod opnaas i M a r k e d s
eller T o r v e b y e r n e . Anlæget af disse maa i det store
og hele ogsaa siges at være et kongeligt Regale, men dette
kunde, ligesom selve Markedsretten, af Kongen overdra
ges til andre.
Ligesom Markedet stod ogsaa Torvebyen under Jo rd
drottens Beskyttelse og dannede et særligt, ikke som Mar
kedets et temporært, men derimod vedvarende Retsom-
raade med Byfred, med eget Ting og Tingmænd,
schøffen,
scabini,
under Jorddrottens Foged. Byens Stadsret og
Vedtægter gav gennem strængere og niere detaillerede
Forskrifter Borgerne den nødvendige Sikkerhed for de
res Handel og deriblandt Mynt, Maal og Vægt. Navnlig
nød Borgerne en betydelig Beskyttelse mod de tilrejsende
Købmænd, hvis Salgsret havde betydelige Indskrænknin
ger, bl. a. oftest til en gros Handel, og hvis Opholdstid i
Byen var stærkt begrænset. Som et særligt Byprivilegium
kan fremhæves Retten til at slaa Mynt, en Ret, der vel
*) S. Rietschel. Markt u. Stadt p. 46.