305 / 587
Dorestad— Hedeby—København
293
Alt i alt synes der at foreligge megen Grund til at
antage, at Hedeby er bleven en befæstet By og Købstad
i den første Del af det 9. Aarhundrede.
Men dens hele Udvikling som By har været overor
dentlig stormfuld, ligesaa stormfuld som dens Moderstad
Dorestads, og tilsidst kom den til at ligge paa et helt an
det Sted end indenfor den Halvkredsvold, hvor den blev
til. I og for sig er dette vel ikke til at undres over, naar
man betænker dens Beliggenhed paa Rigets Grænse og
den urolige Tid, hvori den fremstod.
Beretningen om Ansgars Levned kaster straks et
skarpt Lys over Handelens daglige Liv. Han rejste med
en hel Købmandsflaade fra Hedeby til Birka og maatte
under Vejs udstaa Kampe med Vikinger, der tilsidst erob
rede Skibe og Ladning. Dette viser samtidig, hvor befærdet
Vejen var. Ikke alene frisiske Købmænd, men ogsaa an
dre, fra Danmark saavel som fra andre Egne af Øster
søens Kyster, har utvivlsomt befaret den i stort Tal, og
ikke mindst har Svenskere hyppigt gaaet den Vej baade
med fredelige og med krigeriske Formaal; den førte jo
fra Sveriges Hjærte ud til Vestens Civilisation.
Runestenene bærer ogsaa usvigelige Vidnesbyrd her
om. S æ d d i n g e s t e n e n melder saaledes: »Tyre lod
gøre denne Sten efter Viking, sin Ægtefælle. Men han
var den trofasteste af Sydsveerne i Landet og kom sydpaa
til Nordsiden af Lollikernes (Danernes?) Øland over Ha
vet. Den bedste var han af Sydsveerne og uforglemme
lig«. Adam af Bromens Beretning om
Olaf, Gnupa
(Chnob) og
Sigtryg
(Sigerik) taler, sammenholdt med
As-
frid Odinkarsdatters
to Runestene, samme Sprog.
Det ældste Hedeby var ved sin Beliggenhed og sin
fremmede Befolkning stedse en usikker Besiddelse, og
det var ikke uden Overlæg, at Kong Gotfred lagde sit
Danevirke, som han gjorde.
Svend Tveskægs
Runestene
viser, at ogsaa han maatte erobre Byen tilbage fra en