HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Dorestad—Hedeby— København

299

t e n g æ l d e r p a a e t h v e r t F i s k e n æ s , i S i l d e v æ r

og p a a K ø b f æ r d .

I N i d a r o s ser vi, at Kongens Foged kaldes Gj a l d -

k y r e , og at han har haft fiskal og administrativ som

politimæssig og dømmende Myndighed. Byen danner sit

e g e t R e t s o m r a a d e med flere Nævningedomstole og

med et Byting, By m o t e t , hvor de h u s f a s t e Mæ n d

varetog Byens Sager.

I B e r g e n s noget yngre Bjørkøret kaldes de T i n g-

mæ n d , F o r m e n n , F o r r æ i i s m e n n eller R å d s

me n n ; de svarer saavel i deres Virksomhed som sprog

ligt til det frisiske r e d j e v a eller r a e d i s m a n . Raadets

Formand L a g m a n d e n svarer til den frisiske a s e g a.

Byens Borgere betaler til Kongen en B æ j a r g j a l d

af deres Grunde; hvor to er fælles om en Grund betaler

hver halvt.

I Bergen betaler adskillige Købmænd, Haandværkere

m. fl. B o d e l e j e eller S t a d e l e j e .

Den norske Bjørkøret er fuldt sammenarbejdet med

Landsdelens Ret, i Nidaros med Frostetingsretten, og den

udmærker sig ved fuldt udarbejdede Love for K r i s t e n

r e t og F a r m a n s r e t , o: Søret. Men hele Rammen for

Bystyret stemmer, som det vil ses, paa væsentlige Punk

ter nøje saavel med Slesvigs Stadsret som med de fran-

kisk-frisiske Retsregler. Anlæget af Nidaros er nøje sam

menfaldende med Planen ved Bygningen af Radolfzell,

der skete omtrent 100 Aar senere.

Den norske Bjørkørets udtrykkelige Bestemmelse om,

at den gælder for ethvert Fiskenæs, i Sildevær og paa

Købfærd, drager straks Tanken hen paa Forholdene i

Ø r e s u n d .

Paafaldende er det, at S k a a n e e r det Sted indenfor

det danske Rige, hvor Betegnelsen Birkeret om Købstads-