HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

298

Dorestad—Hedeby— København

til dem. Norske og svenske Købstæder fik B j ø r k ø r e t -

t e n s Privilegier.

I S v e r i g e findes dog ingen Affattelser af Bjørkø-

retten i dens ældste Form. S t o c k h o l m s ældste opteg-

nede »Bjørkøret« er fra saa sen Tid, at den ha r taget Ly-

becks Stadsret til Mønster.

I D a n m a r k træffer vi først Bj ørkør etten eller

Bjærckeretten nævnt som Betegnelse for de skaanske

Byers Stadsret, der synes at være affattet i det 13. Aar-

hundrede. I Kong

Valdemar III.s

Haandfæstning, vedta

get paa Danehof i Nyborg i 1326, forpligter Kongen sig

til at overholde Byernes Rettigheder, »som kaldes Bierck«.

I N o r g e er vi saa heldige at have bevaret Afskrifter

af betydelig Ælde, som giver detaillerede Oplysninger om

den der gældende »B j a r k e y i a r r é

1 1

r«1). Den ældste

Stadsret er fra N i d a r o s , og her ha r desuden

Snorre

givet en udførlig Beskrivelse af

Olaf Trijggvasøns

Anlæg

af Byen i 997.

Han meddeler, at Kong Olaf for med sine Mænd til

Nidelvens Munding. Der lod han bygge Hus paa Elvens

Strand og fastsatte, at der skulde være en Købstad. Han

gav Mændene Grunde til at rejse Huse paa og lod bygge

en Kongsgaard ovenfor Skipakroken. Did lod han ved

Høsten flytte alle Forraad, som behøvedes til Vintersæde,

og der havde han en stor Mængde Folk.

Et Hundredaar senere i

Sigurd Ranessøns

Retssag

nævnes Byens Bjarkeyiarréttr og Mote i Modsætning til

Landsretten og Tinget (Frostetinget).

Den ældste Stadsret for Nidaros viser tydeligt, at den

oprindelig er et Led i en Markedslovgivning for samtlige

»Bjørkøer«, idet den udtrykkelig siger, at B j ø r k ø r e t -

Alex. Bugge. Studier over de norske Byers Selvstændigt), o.

Hist. p. 16 ffg.