307 / 587
Dorestad—Hedeby— København
295
Man ser let den Overensstemmelse, der paa mange
Punkter er med den frankisk-frisiske Ret for Markeder
og Torvebyer.
Paa forskellige Steder i Loven nævnes G i l d e
b r o d r e som særlige privilegerede i Rettergangssager.
En Afgift L a g k ø b , som betales til Kongen af ugifte og
af fremmede, som vil opnaa fuld Arveret, synes ogsaa at
tage Sigte paa Optagelse i Gildelaget2). Gildebrodre næv
nes i Slesvig tidligere end i andre danske Byer og deres
ejendommelige Forrettigheder er paafaldende. I de fran
kiske Byer var i gammel Tid Begreberne Borger og Køb
mand praktisk talt synonyme, og utvivlsomt ha r ogsaa
Købmændene og Haandværkerne været de talrigste blandt
Gildebrodrene. Det er da rimeligt at antage, at Gilde
væsnet netop er indført af de fremmede Købmænd som
et Middel til indbyrdes Sammenhold i Handel og Vandel,
i Liv og Død. De frankiske Gilder stod allerede i Karo-
lingertiden i fuld Udvikling3). Betegnelsen Seniorer for
Raadmændene minder om Gildets Oldermænd og de har
maaske oprindelig været identiske.
Historien har bevaret et utvetydigt Bevis for Sles-
vigs Gildebrødres Solidaritet, da de i 1134 dræbte Kong
Niels
som Hævn for Slesvigs Hertugs,
Knud Lcivards
Drab.
Siden blev Slesvigs Stadsret, dog med lokale Æ n
dringer, overført til andre yngre Købstæder, nemlig
F l e n s b o r g , A a b e n r a a , H o r s e n s og Æ b e l t o f t .
I F l e n s b o r g s Stadsret er der foruden A r n e g æ l -
d e n tillige paalagt en bestemt T o f t e g æ l d a f hver Hus
grund, og den betales paa M i d s o m m e r d a g . Der ud
redes ogsaa en T o r v e s k a t , Tørighørtigh.
I A a b e n r a a betales til Midsomimerdog A r n e g æ l ‘) Steenstrup. Studier over Kong Valdemars Jordebog p. 136 ffg.
2) W. Vogel. Gesch. d. deutschen Seeschiff. I. p. 88.
8) K. Hegel. Städte u. Gilden des germ. Volkes p. 4 ffg.