313 / 587
Dorestad —Hedeby—København
301
i 1204. Omtrent ved samme Tid synes Kong Valdemar
at have givet Lybækkerne deres første Privilegier i »Sco-
n o r e og V a l s t e r b o d e « . Utvivlsomt har den danske
Navneskik paa den Tid svaret til disse sidste Navne, me
dens Sagaen i 1195 ba r boldt sig til den ældre, endnu paa
Island gængse Betegnelse. I Kong Valdemars Jordebog
for 1231 kendes intet Haløre, men derimod Afgifter af
Skanør, som hører til Kongelevet.
De ældre Markedsvedtægter for Skanør kendes ikke.
Blandt de bevarede er Kong Valdemar Atterdags Sk a -
n ø r l o v ældst.
Loven begynder med at fastsætte Omraadet for M a r
k e d e t s F r e d i Sildefisketiden, der varer fra Vor Frue
Dag i Høst og til Allehelgensdag. Freden strækker sig
paa Land, saa langt Net bredes, og til Søs, saa langt Net
sættes. Der dømmes efter en særlig Fiskelejeret, F å t h e -
r et , o: Ret for Feddene i Lejet. Kongen er Markedets
Herre og oppebærer S a g e f a l d og B o d e g æ l d af Mar
kedets Ølkoner, Sudere, Kødmangere og Skindere; endvi
dere opkræves der T o l d af Silden.
For de skaanske Byer gjaldt en særlig skaansk
S t a d s r e t eller B j æ r k e r e t , som synes affattet i Slut
ningen af det 13. Aarhundrede og bekræftet i 1326 paa
Danehoffet i Nyborg. En G j æ l k a r e , der ikke bør for
veksles med hele Skaanes Gjælkare, er Kongens Byfoged
paa Tinge, og Bymændene kan kun søges ved deres eget
By t i n g . Kongen har S a g e f a l d af Byen.
Af Kong Valdemars Jordebog ses, at samtlige Køb
stæder i Skaane er Kongelev og betaler en Pengeafgift til
Kongen; lejlighedsvis kaldes denne Afgift for M i d s o m
me r g æ 1d. Den svares ogsaa af de sjællandske Byer og
nævnes f. Eks. 1140 for N æ s t v e d og 1148 for R i n g
s t e d , da disse Byer skænkes til Klostrene, og 1268 i Stads
retten for Roskilde. Denne Afgift svarer, som det straks
skal vises, til de jydske Købstæders Arnegæld. Den svares
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER