Dorestad—Hedeby—København
297
Kong
Amund,
som ved Midten af det 9. Aarhundrede
søgte at bemægtige sig den bl. a. støttet af 21 danske Vi
kingeskibe.
I Ansgars Levned fortælles ogsaa om en gammel
Kvinde med det frisiske Navn
Fredeborg,
der ved sin
Død sender sin Datter
Katle
til Dorestad, for at give sin
efterladte Ejendom som Sjælegave til Kirkerne der.
I Birkas Afløser, S i g t u n a, findes en Runesten, som
nævnes F r i s e r n e s G i l d e b r ø d r e .
Vi mindes ved disse Beretninger baade om det til
svarende Gilde i Hedeby og om begge Byers stærke Baand
til Frisland og Dorestad.
Men Frisertogterne gik videre end til Birka. Rundt
om paa de svenske, finske og norske Kyster ligger en
Række af gamle Handelspladser, som alle fører Navnet
B j ø r k ø eller B e r k ø . Bekendtest er det finske Bjørkø
og Bjørkø i Haalogaland; navnlig paa dette sidstnævnte
Sted synes en Opkaldelse efter en stedlig Birkeskov at
være udelukket. Det stereotype Navn tyder paa et om
trent samtidigt Anlæg, der maa være foretaget ud fra
Skiringsal i Norge og fra Målarens Birka, og som forøv
rigt næppe kan være meget yngre end Udgangspunkterne.
Vi ved jo desuden fra Ansgars Tid, at Rejserne allerede
den Gang gik videre til S e e b u r g i Kurland, en befæstet
Plads ligesom Hedeby og Birka. Vi ved ogsaa, at Svenske
og Danske deltog i disse, paa den Tid krigeriske Togter
til Kurland.
Med en rimelig Sandsynlighed kan vi sætte Oprindel
sen af disse Anlæg, der hvert omfatter et frisisk »birek«,
til Tiden omkring 800, utvivlsomt dog senere end Anlæ-
get af de Frisland nærmeste Byer, Ribe og Hedeby.
Disse gamle Handelsanlæg har haft en meget væ
sentlig Indflydelse paa de nordiske Købstadsanlæg, idet
den Lovgivning, som gjaldt i disse »birek«, blev overført
20




