303 / 587
Dorestad— Hedeby—København
291
Den danske Konge havde paa den Tid kun Indtægter
af sit formentlig ret udstrakte Landgods, Kongelevet,
hvortil forøvrigt ogsaa Skov og anden Ødemark regnedes,
men Landets Byer og Landsbyer betalte vel kun med Na
turalydelser og Arbejde. Som Betalingsmiddel tjente i
nogen Udstrækning umyntet Metal, men af fremmed
Mynt kun, hvad der Tid efter anden kom ind over Lan
dets Grænser ad Handelens Vej.
De fremmede Købmænd havde Beskyttelse behov.
De søgte den, hvor de bedst fandt den, hos Landets Mæg
tigste, og de bød til Gengæld de Byrder, som de var vante
til fra deres Hjemstavn, Skat, Bodeleje og Told i klin
gende Mynt.
At dette var saaledes, ser vi af de faa Spor og E fter
retninger, der er levnet os. Dorestadmynter er fundne,
om end ikke i stort Antal, i Hedeby, i Birka og spredt over
Danmark og Sydsverige, og da Kong Gotfred i
888
gjorde
et Togt med Vendernes store Handelsplads
Rerik,
førte
han Købmænd med tilbage til Hedeby og paalagde Rerik
en Told. Hvorfra var vel de Købmænd oprindelig komne
til Rerik, om ikke netop fra Hedeby? Og allerede den
Gang var Kongen fortrolig med den frankisk-frisiske Ind
tægtskilde, Tolden. Hvorlænge havde den vel da været
erlagt af Købmændene i Ribe og i Hedeby?
Det var ad de frisiske Handelsveje fra Dorestad, at
Ansgcir
i 826 søgte til Danmark. Hedeb}^ beskrives i hans
Levned som en stor By, hvor Købmænd kom sammen
fra mange Kanter, fra Dorestad og fra Sachsland tillige
med kristnede Danske.
Endnu et Par Hundredaar senere taler den angel-
sachsiske Krønikeskriver
Etlielward
om den betydeligste
By, som af Sachserne kaldes S l e e s u u i c , men af de
danske H e d e b y 1). Denne Meddelelse synes at løse den
Gaade, som Byens Dobbeltnavn frembyder, men den sy
b P. G. Thorsen. De med jydske Lov besl. Stadsretter p. 14.