301 / 587
Dorestad— Hedeby—København
2 8 9
tilstødende Torvebys Retsomraade, saaledes f. Eks. i
Q u e d
1
i n b
11
r g1):
Det er indlysende, at en bestemt Fastsættelse af det
Tidspunkt, hvor Byanlæg blev paabegyndt efter denne
Plan, ikke er mulig, idet Tidens Dokumenter kun er be
varet i utilstrækkeligt Omfang. Men fra en noget senere
Tid kan man følge Udviklingen i alle Detailler, ikke
mindst i Byerne, der blev anlagt ost for Elben i det hidtil
slaviske Omraade.
Ældst blandt de bevarede Privilegier synes at være
det, der i
888
blev givet H a m b u r g s Ærkebiskop til at
oprette Torv i B r e m e n .
Da M a g d e b u r g Moritzkloster i 965 fik fuld Ju
risdiktion, Mynt og Toldret, fandtes der allerede bosatte
Købmænd og Jøder i Byen2).
Andre Byer, oprettede under disse Vilkaar i det 10.
Aarhundrede, er f. Eks. G i t t e l d e , V e r d e n , K r e u t z -
n a c h og W e i n h e i m3).
Ved Bygningen af H a m b u r g s Nystad i 1188—89
blev Bygrunden aabnet for fremmede Købmænd
(merca-
tores),
under Tildeling af Torveret
(sub judice fori),
og
Jorden blev inddelt i Huslodder
(area),
som blev givne
Nybyggerne fri for Skat. Der blev ikke udlagt Agerland,
men Skov og Græsjord. Byen fik sin Byret efter lybsk
Mønster. I Hamburgs Altstadt udredes derimod en
»Konigszins« af de enkelte Grunde, som først ophævedes
i 12534).
Særlig vel oplyst er Forholdene ved Grundlæggelsen
ved Aar 1100 af Byen R a d o l f z e l l 5) ved Bodensøen,
som blev bygget paa Hovedgaarden Cella Radolfis Grund.
J) S. Rietschel. M. u. S. p. 73 ffg., p. 125 ffg.
2) S. Rietschel. M. u. S. p. 51 ffg.
3) S. Rietschel. M. u. S. p. 196.
4) S. Rietschel. M. u. S. p. 118 ffg.
5) S. Rietschel. M. u. S. p. 110 ffg.