298 / 587
286
Borestad
—Hedeby—København
Købmænd end Friserne skulde paa den Tid have givet
Mode paa det store H a l ø r e Marked?
For at forstaa Forholdene i Datidens Frisland er det
nødvendigt først og fremmest at betragte de Vilkaar,
hvorunder Handel og Byliv trivedes i det f r a n k i s k e
R ig e , thi dets Retsforhold blev efter Erobringen ogsaa
Frislands.
Allerede i Me r o v i n g e r t i d e n havde der, rime
ligvis med Udgangspunkt i den tidligere romerske Ret,
udviklet sig et M a r k e d s v æ s e n . Markederne blev af
holdt paa Kongens eller paa den private Jorddrots —
Kirkes. Klosters eller Godsejers — Grund og stod under
hans Beskyttelse. Efierhaanden blev Retten til at oprette
Markeder dog et kongeligt Regale, der dog kunde over
drages til de kirkelige eller adelige Jorddrotter.
Saa. vidt var Udviklingen manet, da
Karl den Skal
dede
i 861 udstedte sit
Edictum Pistense
om Markedsvæ
senet1).
Ma r - k e d e t ,
mercatum
, kunde som A a r s m a r -
k e d . Kermesse, afholdes paa enkelte Dage eller Tider i
Aaret, hvor de tilrejsende Karavaner af K o b m æ
11
d og
H a a n d v æ r k e r e.
mercatores.
mødte frem. eller det
kunde blive til U g e m a r k e d ,
imndinaer
der vel som
Regel afholdtes ved de større Byer.
Markedets Kebiixænd ha r Jorådrottens Beskyttelse.
Markedsfred. og har Retten til at handle i Overensstem
melse med hævdvundne Købmandsregler. Selve Marke
det og den Jord, paa hvilken Markedsfreden hviler, dan
ner et Retsomraade med særlige Vedtægter, hvor Ting
holdes saa ofte som. det kræves, under Ledelse a f Jord-
drottens Foged og med Tingmænd. valgte a f Købmæn
dene. Købmændene h a r Tilsyn med Mynt. Maai og
Vægt.
*| S. Rietsoifael MatrM
hl
Stadt
p .
26,