302 / 587
290
Dorestad—Hedeby—København
Der udlægges Torv og Huslodder og gives Borgerne By-
fred og Ting under en Foged.
I Stadsretten for F r e i b u r g i Breisgau angives de
enkelte Huslodders Størrelse til 100 Fod i Længden og
50 i Bredden1).
I S o e s t vides en Arealskat udredet af Borgerne i det
11. Aarhundredes Slutning og denne Skat findes i det
hele taget ret hyppigt i Byerne paa den højre Side af
Rhinen2). Den andrager aldrig mere end et ringe Penge
beløb af hver Grund. Jævnsides med den betales Bodeleje
af Torvets Boder, Bænke og Stader.
Sluttelig bør det ikke lades uomtalt, at i F r i s 1a n d
var Lovgivningen for Markederne og Byerne saa langt til
bage, som Dokumenter kan vise det, formet paa samme
Vis, saaledes som det f. Eks. fremgaar af den »W e s t e r -
l a u w e r s c h e M e r k e d s r i u c h t « 3).
Da Byen S l i e s t h o r p nævnes i 804, maa det efter
alt, hvad vi iøvrigt kender til danske Landsbyers Oprin
delse, formodes, at den var en lille agerdyrkende Landsby
paa Sliens Bred. Om den laa syd eller nord for Slien,
ved vi ikke. Men i dens Nærhed, i Kongens Ødemark,
paa Heden blev der anvist de frisiske Købmænd en Mar
kedsplads, og den benævnedes simpelthen efter sin Be
liggenhed »æt h e S um«, o: paa Heden, kalder Ottar
den endnu henimod Aar 900.
Da Danevirke blev anlagt omkring 810 og sluttede
til Slien omtrent ved det Sted, hvor Gottorp Slot nu ligger,
kom Markedspladsen til at ligge i »Ingenmandsland«, for
at bruge et moderne og kort Ord. Ogsaa dette peger paa
dens fremmede Oprindelse; Kong Gotfred havde øjen
synlig ingen rigtig Tillid til sine fremmede Venner.
0 S. Rietschel. M. u. S. p. 114.
2) S. Rietschel. M. u. S. p.132 ffg.
“) S. Rietschel. M. u. S. p. 150. Ph. Heck. Die altfries. Stadt.
verfass. p. 106 og p. 368 ffg.