294 / 587
282
Dorestad—Hedeby— København
i 855 valgte til Plads for en Kirke. A a r h u s blev Biskops
sæde i 948. Den Gang var V i b o r g allerede en bety
dende Handelsplads. O d e n s e omtales i 987 og Roskilde
omtrent samtidig. R i n g s t e d er allerede nævnt i den
ældre Edda. H e l s i n g b o r g omtales i Nials Saga ved
970 og L u n d omkring Aar 1000. K ø b e n h a v n synes
nævnt under sit ældste Navn Havn i 1043.
Alle disse Byer er paa de Tidspunkter, da de nævnes
faktisk bestaaende. Om de derimod var Købstæder, hvor-
naar og hvorledes de blev det, er derimod fremdeles et
ubesvaret Spørgsmaal.
Naar vi imidlertid erindrer, at det, der gør Byen til
Købstad, først og fremmest er Handel og Marked, Køb
mænd, som bringer og henter Varer, da ligger det nær at
spørge: Hvem var da disse Købmænd, hvorfra kom de,
og hvor drog de hen, og hvorledes var Forholdene i deres
Hjemland?
Det er saa heldigt, at vi kan faa et klart og utvetydigt
Svar.
Paa den Tid, da vore gamle Købstæder første Gang
træder frem paa Historiens Blade og adskillige Aarhun-
dreder før, boede V e n d e r n e og andre slaviske Stam
mer, ukultiverede Bondefolk, paa de nordtyske Kyster fra
Øst og helt hen i Vagrien til Omegnen af det senere Ly
bæk. Vest for dem levede et gammeldags og upaavirket
Samfund, nemlig den Rest af de nedertyske S a c h s e r e ,
der var bleven tilbage efter Udvandringen til England. I
Holsten boede den nordligste sachsiske Stamme, H o 1
1
s a-
t e r n e , spredt, næsten som Nybyggere i det skovrige
Land. Fra ingen af disse Folkestammer var der Kultur
impulser at hente.
I den sidste Del af den Periode, hvorom Talen er, var
Sachserne end ydermere udsat for voldsomme Krige med
Karl den stores
mægtige Hære. Et helf Tiaar, fra 772 til
782 varede den ulige Kamp. Saa blev de i Hobetal ned-