295 / 587
huggede i Blodbadet ved V e r d e n , og faa Aar senere
gik det decimerede Folk under Frankeraaget; i store Ska
rer blev de flyttede bort fra deres Land til nye Boliger i
det fjærne Elsass, og kun en faatallig, spredt og kuet Be
folkning blev tilbage i det hærgede Sachsland.
Endnu længere med Vest boede F r i s e r n e . De
havde efter Udvandringen til England, hvori ogsaa fri
siske Stammer deltog, faaet frit Raaderum paa den folke
tomme Kyst, og i Tiden omkring Aar 500 danner de sig
nye frisiske Riger langs Vesterhavet fra Weser til Schelde.
Friserne var fra Arilds Tid kraftige og modige søfa
rende Folk, der for i Viking og Handel paa Kysterne vi
den om. I Modsætning til deres Naboer mod Øst havde
de i Aarhundreder staaet under R o m e r n e s Herredøm
me og var derfor ikke upaavirkede af den romerske Ci
vilisation.
De nye frisiske Riger, som var opstaaede efter Ro
merherredømmets Sammenbrud, kom ikke til at leve i
Fred ret længe. Allerede i den sidste Merovingertid paa
førte F r a n k e r n e dem Krig, og i 692—94 erobredes be
tydelige Dele af det sydlige Frisland. I 734 var Friserne
i alt væsentlig undertvungne og Kristendommen bredte
sig, særlig fra Bispesædet i den gamle Romerby T r a je c -
t um, nu U t e r t (Utrecht).
D o r e s t a d , lidt øst for Utrecht ved Leckfloden, blev
nu en hurtigt opblomstrende frankisk-frisisk Handelsby.
Frankiske Retsforhold blev indført1) og frankisk Mynt
blev udmyntet i selve det erobrede Omraade; allerede fra
690-Aarene var Dorestad et fast Myntsted2). Paa Grund
af deres romerske Fortid viste Friserne sig i langt højere
Grad end Sachserne i Stand til at tillempe sig efter den
frankiske Kultur.
Fra Dorestad gik de frisiske Købmænds »Kogger«
J) Ph. Heck. Die altfriesische gerichtsverf. p. 400 ffg.
2) Hooft v. Iddekingen. Friesl. en de Frieszen in de middeleeuwen.
19*
Dorestad—Hedeby—København
2 8 3