De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
4 5 9
samt 92—98/1689 i Snarens Kvarter, Grunden i Vimmel-
skaftet paa Badstuestrædes østlige Hjørne.
Den 12. Marts 1408 skænkede Biskop
Peder Jensen
Lodehat
Frue Kirke Jordskylden af,
o:
Ejendomsskylden
til
12
nye Kødmangerboder, carnificum i Bjørnebrogade
nu Købmagergade1), paa Østsiden af Gaden mellem nu
værende Klareboder og Landemærket eller Matr. Nr.
1—10/1689 samt Trinitatis Kirkes Grund i Rosenborg
Kvarter. Derved blev det muligt at flytte Boderne bort
fra Centret i Byens Handelskvarter og hen til en den
Gang ubebygget Bydel, skilt mod nord og øst fra Rosen-
gaardens Jord ved en Byens Rende. I Stadsretten af 1443
fastsattes Kødmangerbodernes Antal til 25, et Tal, der
synes at være fremkommen ved Deling af de tidligere 12
Grunde.
Byens i Areal største R o d e m a a l fik Navn efter
K ø d m a n g e r n e; det spændte oprindelig i en Bue fra de
gamle Kødmangerboder til de nye og indbefattede alle de
mellemliggende Grunde. Først i 1633 blev Grænserne
omlagt og Navnet fra det gamle Rodemaal overført til nu
værende Købmager og Rosenborg Kvarter.
B a g e r l a v e t synes at være ældre end Jordebogen
af 1377, thi i Følge Listen over Biskoppens Indtægter
havde Bagerne den kollektive Forpligtelse hver Uge at
skulle levere Brød for 1 Lybsk Skilling til Borgen og des
uden Svineæde2). I 1403 gav Borgmestre og Raad sam
men med Oldermænd og menige Brødre i B a g e r g i l
de t , B a g e r s v e n d e n e Tilladelse til at danne deres
eget Lav, almægtigste Gud og Guds Helgene og Jomfrue
Sankte Karine til Lov og Ære. De holdt hvert Aar to
Messer i St. Karines Kapel i Vor Frue Kirke paa Tors
dag efter Pinsedag og paa Knud Hertugs Dag3). Deres
')
Acta Pontif. II, Nr. 1123.
-)
K. D.-I, Nr. 76.
3) C. Nvrop: Danm. G. o. L. II, Nr. 3.




